Venstre sidebanner eksempel

Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Min ven har problemer med alkohol

Hej Suh
Trænger virkelig til et godt råd. For 1½ år siden mødte jeg en dengang fantastisk mand, som jeg stadig er dybt forelsket i. Vi ønsker at flytte sammen, når hans hus er solgt. Men… der er et problem med alkohol!
Oftere end tidligere vælger min kæreste at besøge en kammerat (alkoholiker) og drikke øl sammen med ham (2-6 stk) for så at gå på sofaen i sit eget hjem og sove bagefter, tit foregår det om eftermiddagen. Eller han går på den lokale bar på hverdage og drikker nogle øl, og nogle gange fortsætter “festen” bagefter med bekendte. Selv går jeg aldrig på værtshus i hverdagene, men har en positiv holdning om alkohol ved festlige lejligheder. Et problem er, at han skifter personlighed ved bare 3 øl. Han blir respektløs, negativ, hoven, højrøstet, diskussionslysten og fylder meget. Han mener, at det udspringer fra min negative holdning omkring alkohol. Er det en hverdag, og han kommer her hos mig, så er jeg tvunget til at lytte til alt hans fuldemands-snak. Jeg har ønske om, at han holder sig ædru i hverdage, og så kan han gi’ den gas ved festivaler, mc-træf og koncerter, vi tar til… Er jeg for snerpet? Hvad er normalen, hvor tit er det acceptabelt, at han går på værtshus? Jeg har foreslået, at han kan gå på værtshus og snakke med de andre venner og undlade at drikke alkohol, men i stedet ta en cola eller kaffe. Snakken er vel den samme, eller? Det udmatter vores forhold, og det bringer andre problemer med sig.
Jeg vil oplyse om, at jeg er barn af en alkoholiker, men er af den overbevisning, at jeg uanset vil tage afstand fra mænd, som går på værtshus.
Mvh Løve69

Kære Løve69
Jeg synes slet ikke, du er snerpet, fordi din kærestes forhold til værtshusbesøg og indtag af alkohol bekymrer dig.
Hvis man er glad for nogen, er det jo ofte svært at se deres fejl. Ud fra din beskrivelse er jeg dog ikke i tvivl om, at din kæreste har et problem med alkohol, og jeg er helt sikker på, at dette vil give dig/jer mange problemer fremover, hvis tingene fortsætter, som de er nu.
Dit forslag om, at din kæreste drikker kaffe eller cola på værtshusbesøgene er som sådan en mulig løsning, men din kæreste skal selv kunne se det fornuftige i det og selv ville det, før det bliver til noget. Og det lyder ikke som om, at han er det. Og som situationen er, synes jeg, det er helt i orden, at du gør det helt klart for ham, at det er et ufravigeligt krav fra din side, for som du skriver, så belaster det jo jeres forhold. Det kan også være en lille test for at se, hvor meget han er villig til at ændre i forhold til alkohol, inden du binder dig yderligere til ham.
Det bekymrer mig, at du ufrivilligt er nødt til at høre på hans fuldemands-snak. I ethvert forhold er det umådeligt vigtigt, at man respekterer egne og andres grænser. Hvis du derfor ikke har lyst til at lytte til eller deltage i snak/samvær med din kæreste, når han er beruset, så skal han respektere det! Alt andet er et alvorligt problem! Hvis ikke dette ændrer sig – ja, så kan det måske udvikle sig til et fast mønster, hvor dine grænser ikke bliver respekteret!
Det lyder samtidigt som om, at han ikke tager ansvar for sine handlinger, men at han i stedet giver dig hele skylden for sin opførsel (det er din holdning til alkohol, der er problemet, ikke ham). Måske har han et problem med selverkendelse og at tage ansvar for egne handlinger? Hvis det er tilfældet, vil det være meget svært for dig at komme igennem med noget som helst nu og fremover, og ikke ret meget vil ændre sig.
Disse ting er noget, jeg vil råde dig til at være meget opmærksom på, og hvis det fortsætter, bør du overveje at stoppe forholdet.
Når du er barn af en alkohol-afhængig, vil din oplevelse af, hvad der er normalt og ok i forhold til alkohol, være rykket væk fra normalen, og du vil højst sandsynligt være vant til at ”tilpasse” dig, ”passe på” og ”bære over med”. Det giver på længere sigt problemer med at holde fast i sig selv, mærke egne grænser og sige fra i tide. Når du derfor føler, at dine valg/behov er ”snerpede”, så hold alligevel fast i dem, for det er de højst sandsynligt slet ikke!
Du skal også være ekstra opmærksom på din situation og dine grænser og sørge for at få input udefra, ligesom du gør nu ved at skrive til mig. Snak med dine venner, familie og andre, der ikke er i værtshus-miljøet, og hør dem ad, hvad de tænker om din situation og om din og kærestens forhold.
Jeg ønsker dig held og lykke med at tage gode og rigtige beslutninger for dig!
Hilsen Suh

Vi er i gang med projekt om spiseforstyrrelser

Hej Suh
Vi er nogle piger, som er i gang med et projekt omkring spiseforstyrrelser. Vi kunne godt tænke os at spørge dig, om du kan fortælle lidt om det, bl.a. hvad der er grunden til spiseforstyrrelser, hvor mange slags spiseforstyrrelser der er, og hvordan man hjælper en med spiseforstyrrelser.
Hilsen Projekt-pigerne

Kære Projekt-piger
Det er et spændende projekt, I er i gang med. Desværre har alt for mange unge piger/drenge spiseforstyrrelser, og det vil bare være smaddergodt, hvis I kan være med til at udbrede informationer og kendskab til dette, så flere unge kan få hjælp.
Primært er spiseforstyrrelsen et symptom på noget bagvedliggende – det er altså sjældent en reaktion på problemer med maden som sådan, men i stedet på andre ting som fx problemer med venner, forældrene, selvværdet og lign. Da den pågældende person har svært ved at håndtere disse problemer på en konstruktiv måde, bliver spiseforstyrrelsen en flugt væk fra dem og ind i en verden, hvor man finder en form for ro ved at kunne kontrollere og fokusere på maden i stedet for. Det giver en følelse af styring og magt og er samtidig også en glimrende distraktion fra de oprindelige problemer.
Man snakker typisk om tre typer af spiseforstyrrelser: anorexi, hvor man underspiser/sulter sig selv, bulimi, hvor man typisk delvist sulter sig selv, delvist har ædeflip og derefter provokerer kroppen til at kaste maden op igen, og så overspisning, hvor man spiser alt for meget og tvangspræget.
Mange med en spiseforstyrrelse er flove over det og prøver at skjule det, men som regel hungrer de også efter nogen, der vil hjælpe dem med at komme ud af det, de ved bare ikke hvem og hvordan. Hvis man derfor får mistanke om, at nogen man kender har en spiseforstyrrelse, kan det være en god idé at snakke med den pågældende om, hvordan hun/han har det generelt – dermed giver man hende/ham en mulighed for selv at komme frem med det i det tempo, han/hun er klar til. Det vil også være en god idé at snakke med en voksen om mistanken, så man ikke står alene med det. Den voksne vil vide, hvor man kan indhente mere hjælp og vurdere, om forældrene eller andre voksne skal involveres i mistanken.
Man kan læse mere om spiseforstyrrelser på hjemmesiden for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: www.spiseforstyrrelser.dk
Held og lykke med projektet.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk