Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Hej Suh
Mit problem handler om vores børn (to børn under 15 år). Jeg er så træt af dag efter dag, at blive ved med at minde dem om deres lektier, pligter osv. Det store problem lige nu er vores hund, som vi fik meget mod min vilje, men jeg kunne ikke stå for deres bedende øjne (dum og svag som jeg er!). Jeg skal minde dem om pasningen af den altid, og jeg har prøvet alt. Intet hjælper! Sidst havde jeg lovet mig selv, at jeg ville sende den væk nogle dage – simpelthen for at få dem i tale. Og så gør vi det ikke alligevel – blev bange for, at ungerne ville blive så vrede på os, så de ville lukke helt af for os. Jeg er så vattet, træt og inkonsekvent, og både fysisk og psykisk træt, og kan ikke finde glæde eller overskud nogen steder. Og det giver jo denne vrede – mod børnene, at de er så uansvarlige og dovne. (-Og det er jo heller ikke rigtigt, for nogle gange tager de sig sammen – det er bare ikke nok, og jeg er ikke tilfreds!).
Ligesådan med familieandagt efter aftensmaden – de hader det simpelthen! Så det er et andet konfliktområde, hvor de ligesom gerne vil styre det. I bund og grund ved jeg godt, at det handler om os selv – at vi blot skal være mere tydelige, udholdende og konsekvente. Jeg er bare så træt af kampe og konflikter.
N.

Kære N.
Det kan være rigtig svært at bryde et mønster, når det først er blevet en integreret del af familie-strukturen. Du skriver: ”vi skal blot være mere tydelige, udholdende og konsekvente”. Det er helt rigtigt – men jeg vil gerne anfægte dit ”blot”, for grunden til, at det er så svært for dig, er jo netop, at det ikke bare er ”blot”, men tværtimod rigtig, rigtig svært! Du skriver faktisk selv hvorfor: På grund af angsten for at miste dine børns kærlighed til dig og din nærhed til dem! Og hvem tør sætte sine børns kærlighed til sig på spil?
Derfor er det afgørende vigtigt, at du får set lidt nærmere på denne angst. For før du får gjort op med den løgn, at du mister dem, hvis du begynder at træde i karakter og er konsekvent, kan du ikke ændre noget – så vil angsten i stedet styre dig! Så lad mig minde dig om, hvad du sikkert godt ved inderst inde: børns kærlighed vindes eller bevares ikke ved at være eftergivende og pleasende. – Det giver i stedet kun møg-irriterende unger! Du høster derimod en voldsom og stigende aggression rettet imod dem, som enten vil manifestere sig som direkte vredesudbrud eller som passiv aggression over for dem. Lykkes det dig at holde det inde, ligger den aggressive energi inde i dig og opæder din energi, hvilket resulterer i netop træthed og manglende livsglæde.
I stedet har børn brug for, at deres forældre faktisk tør træde i karakter – at forældrene er klare og tydelige, tør sætte grænser – og håndhæve dem! Børn har brug for det, fordi du således giver dem mulighed for netop at være børn, der vil have deres vilje. – Men uden at det er katastrofalt, fordi DU står som garant for, at de ikke får det, når det ikke er sundt! F.eks. når man påtager sig en opgave, men ikke udfører den. Det holder ikke ude i samfundet, som de skal rustes til at blive en del af, og det er derfor en vigtig læring, de skal have med hjemmefra!
Mit råd til dig er derfor: beslut I DAG, at du vil genvinde styringen over dit hus og dine børn! Beslut, at du vil genvinde tabt territorium! Når angsten melder sin ankomst, så tilbagevis dens løgne med sandheden.
Beslut, at hunden skal passes efter nogle faste regler, og svigter jeres børn jeres aftale igennem f.eks. en måned – så må hunden ud! Tøv ikke med at håndhæve det – lad børnene hyle, men hold fast – husk, at du kæmper for at få din autoritet tilbage. Dét er vigtigere end en hund! Og hvis angsten hvisker til dig, at de aldrig vil elske dig mere – så tænk på, hvor godt jeres forhold netop kan blive, når magtbalancen imellem jer bliver genoprettet, og du ikke længere er en trist, træt og selv-bebrejdende mor uden livsglæde. Og jeg har i øvrigt aldrig hørt om børn, der har lagt deres forældre på is resten af livet, på grund af en hund.
Det samme råd vil jeg give dig i forhold til aftenandagten: beslut, at det er en magtkamp, som du skal vinde! Når børnene mærker, at du står fast, vil du efterhånden få mindre modstand, selvom de måske fortsat ikke er så begejstrede for det. Du kan på længere sigt måske overveje om rammerne for andagten kan varieres. En- ten i form eller i indhold – at andagten ligger fast, men at børnene kan være med til at bestemme: måske en ny andagtsbog; børnene kan selv skiftes til at stå for en andagt/et emne I beder om osv. På den måde vil du have den overordnede styring, mens børnene bliver hørt samtidigt.
Held og lykke med det!
Hilsen Suh

Kære Suh
Vores børn nærmer sig alderen, hvor de skal til at gå til fester, hvor der serveres alkohol – og når de begynder at gå i byen er der jo alle mulige anledninger til at indtage alkohol. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, om det rent psykologisk hjælper direkte at forbyde dem at drikke – eller om det bare gør det endnu mere spændende?
Vh P.

Kære P.
Der er heldigvis et stigende fokus på unges indtag af alkohol, og dermed også en del undersøgelser omkring samme. Udenlandske undersøgelser viser således, at en forholdsvis restriktiv holdning til alkohol hos forældrene giver en senere debut mht. alkohol hos de unge, og at de drikker mindre. En dansk undersøgelse viser desuden, at unge, der har et godt forhold til deres forældre drikker mindre end omvendt. Og at forældrenes eget alkohol-forbrug (ikke overraskende) har en betydning for den unges eget alkoholforbrug – især hos drenge.
Forbud synes altså at have sin virkning, men det er naturligvis afgørende, hvordan forbuddet gives – er det ubegrundet eller givet i modstrid med egen levevis, ophæver dette sidste langt hen ad vejen effekten af forbuddet. Er forbuddet derimod givet sammen med en fornuftig og alderssvarende forklaring, hvor barnet/den unge får mulighed for at spørge og forstå – så langt, som det nu lader sig gøre – og er forældrenes levevis samtidig i overensstemmelse med budskabet – så skulle der være effekt i det. Er disse ting på plads – samt et godt forhold barn/forældre imellem – bør man altså som forældre ikke være bange for netop at skubbe sine børn ud i noget ved at nedlægge forbud mod visse ting.
Hilsen Suh

Hej Suh
I udfordringen 7. april har jeg set dit læserbrev og rigtigt gode svar til ”Anemonen”.
I forlængelse af dit svar, vil jeg blot nævne, at der findes organisationen KRIS i Danmark, hvor psykologer og psykoterapeuter, ud fra et psykologisk og teologisk grundlag arbejder med voksne, der har været udsat for incest, både inden for og uden for kristne kredse.
Organisationens hjemmeside er www.kris-dk.dk
Med venlig hilsen
Steen Rassing, Næstved
Psykoterapeut MPF

Kære Steen
Mange tak for din respons, og at du minder om organisationen KRIS.
Jeg håber, det vil være med til at forøge mulighederne for, at Anemonen og andre i lignende situationer får den hjælp, de har brug for.
Venlig hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk