Du har uendelig værdi
Af Peter Hjorth Fredensborg, sognepræst i Billund.Hvad er et menneske? Det kunne i grunden fint sættes som overskrift over de to små lignelser, der skal prædikes over i kirkerne på søndag. Begge handler om iveren efter at finde og glæden over at have fundet. Alt sammen i et billede af en hyrde, der styrter rundt efter et får, og en husmor, der løber hele huset igennem for at finde en mønt.
Lignelserne handler først og fremmest om Gud. Han er den, der kan lede utrætteligt efter dem, der er blevet væk for ham. Himlens Gud er som en husmor, der med bævende hjerte og rystende hænder farer rundt for at lede efter den mønt, der er blevet væk. Hun leder og leder, indtil hun finder den. Og derefter bryder ud i den største jubel, kalder naboer sammen og indbyder til spontan fest.
Netop så meget bekymrer Himlens Gud sig om hvert eneste menneske, som han har skabt! Stik imod det, der ellers går for sig i en verden, hvor der investeres som aldrig før i krig og ødelæggelse, og hvor mennesket i stadig stigende grad får karakter af et produkt, vi kan gøre med, som vi vil.
Hvad er et menneske? Det er to celler, der mødes og bliver til ét. Men er vi alligevel ikke mere end det?
Det er en grundlæggende kristen tanke, at det enkelte menneske har guddommelig værdi. Uanset alder, helbred, hudfarve og køn.
Måske kan det virke naivt at tale sådan om den enkeltes værdi, værdighed og ansvar, når vi ser, hvordan livet i realiteten foregår? Hvor den stærkeste overlever, og den naive bliver udnyttet? Men måske er det vigtigste ikke sagt med det, vi umiddelbart kan se med vores øjne. Jesus lærte os i hvert fald, at der er en tomhed i alt det, som umiddelbart ser stort og stærkt ud. Ingen kunne som han afsløre den rungende tomhed i al verdens visdom – og måske netop derfor brugte han meget tid på at være alene. I stilhed og ensomhed med sin Gud og far.
Her fandt han en styrke og en kraft, som han ikke kunne finde andre steder i denne verden. Her fandt han måske også mod og vilje til at fastholde ethvert menneskes uendelige værdi. Her lyttede han sig ind til selve pulsslaget i Guds væsen, at lige så meget som en fattig husmor søger og leder efter en tabt drakme – og jubler, når hun finder den – lige så meget fryder Gud sig over hver eneste lille menneskesjæl, der lader sig finde af ham!
Og det pulsslag gjorde Jesus til virkelighed i denne verden.
Man kunne sige: Hvor naivt at anse ethvert menneske for så værdifuldt, når det i den virkelige og ubarmhjertige verden fungerer sådan, at man må bruge alle kneb for bare at overleve. Men for nogle er den stemme, der fortæller om Guds lidenskabelige kærlighed til hvert eneste lille menneske, selve håbets og livsmodets fundament. For så er der da håb for os alle. Håb om at være elsket, blive fundet, ledt på vej. Ja, så opløftende er denne modsigelsens stemme i verden, at de aldrig har hørt mage – og nu ikke længere kan leve uden at tro dét som sandheden om et menneskeliv.
Det er blandt andet derfor, der er en kirke til. Fordi vi her kan høre, at mens vi alt for ofte anser mennesker for middel og materiale, så regner himlens og jordens skaber ethvert menneske, hvor strømlinet eller utilpasset det så end måtte være, som et mål i sig selv.
Uanset hvor langt ud i ødemarken et menneske befinder sig, søger Gud efter det, indtil han finder det og bærer det tilbage til sit kærlighedsrige. Derfor har ethvert menneske uendelig værdi for Gud. Han vil sin skabning. Ubetinget.
