Efter Gaddafi – kommer turen nu til Syriens Assaf?
I Mellemøsten – ikke mindst i Israel – følger man nøje udviklingen i “den arabiske vår” efter drabet af den syriske diktator, Muammar Gaddafi, og mange mener, at dagene er talte for Syriens præsident, Bashar Assad.På israelsk hold holder man sig afventende, og der er endnu ikke fremsat nogen officielle kommentarer hverken til Gaddafis endeligt eller til den indflydelse, det måtte få på udviklingen i Israels naboland, Syrien.
Israelske medier beretter imens detaljeret om opstanden i Syrien. Anti-Assad demonstranter har øget deres protester, til trods for at syriske soldater skyder løs på protestdeltagerne og har dræbt 24 efter fredags-bønnen. Hermed er antallet af dræbte civilpersoner nået op over 3000 – et tal der er offfentliggjort af FN.
Fra den syriske by Homs rapporteres, at demonstranter råbte:
– Gaddafi er væk , nu kommer turen til dig, Bashar.
Til forskel fra situationen i Libyen råder oprørerne i Syrien ikke over land og har ingen klar ledelse. Men den succefulde opstand i Libyen synes at have pustet nyt liv ind i revolten i Syrien.
Et banner båret af demonstranter i Syrien havde følgende ordlyd:
“Tunis’ præsident Zine Ben Ali er flygtet, Egyptens Hosni Mubarak er fængslet og Muammar Gaddafi er dræbt – hvad bliver BasharAssads skæbne?
Demonstranter råbte:
– Vi ofrer vore sjæle og vort blod for dig, Libyen.
– Hvor er NATO, råbte andre.
I byen Ma’aret al-Numa’an i den nordvestlige syriske provins Idlib meldes, at demonstranter råbte:
– Gaddafi er færdig, nu er det din tur, Bashar.
Og fra byen Tayyana nær grænsen til Irak råbte en menneskemængde i kor:
– Forbered dig, Assad.
Bashar Assad er øjenlæge af profession. Han arvede magten som præsident fra sin far, Hafez Assad, for 11 år siden, og styrkede sin forbindelse med Gaddafi flere måneder, før den arabiske vår begyndte med opstanden i Tunis. I de to landes samarbejdsprojekter var Assads tilladelse til, at en syrisk-baseret satellit kunne sende meddelelser fra Gaddafi, da denne var flygtet.