Modstander af MSI

– Jeg kunne godt tænke mig bare at leve helt for Jesus og slet ikke gå op i penge og ting.
Jeg ved ikke om lige præcis de ord er kommet ud af min mund, men jeg har helt sikkert sagt noget lignende. For jeg var meget idealistisk engang.
Det er jeg sådan set stadig. Jeg synes ikke ting og værdier skal have lov til at styre mine valg i livet. Jeg gider ikke være afhængig af at have lækkert og dyrt tøj, fine møbler eller luksus-børneting til min søn. Jeg har bare et lille problem. Det hedder dobbeltmoral.
Jeg vil så gerne bare leve med genbrugsmøbler og gå i genbrugstøj og spise billig mad – indtil jeg rent faktisk skal tage tøjet på, bo i huset eller spise maden. Så vil jeg ha’ ha’ og ha’.
For det er megasvært at gøre huset hyggeligt og ordentlig med bare genbrugsmøbler, og det er så træls altid at være 3 år bagefter moden, og jeg er sikker på, at maden smager bedre, hvis der er lidt mere kød i.
Og det er der vel sådan set ikke noget som helst forkert i. Og mine idealer kører måske også lige i det højeste gear. Men selv når jeg sætter dem ned og køber moderne tilbudstøj i stedet, lækre ikeamøbler på den blå avis og spiser god mad købt i billige butikker, så er der noget i mig, som bare vil have mere.
Jeg vil på fede ferier, have tøj, som ikke bare er okay, men ser megafedt ud og spise ude hver anden aften. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men jeg kan mærke, at jo mere jeg får, jo mere vil jeg have. Og jo mere jeg vil have, jo flere penge skal vi tjene, og jo mindre tid og overskud er der til andet end at tjene penge.
I første Timoteus kapitel seks står der at det er helt sikkert, at gudsfrygt og nøjsomhed sammen bærer lønnen i sig selv.
Jeg har ikke de gyldne svar. Jeg er bare træt af at føle mig som et viljeløst offer for materialismens snigende Indflydelse. Jeg vil sige stop, når nok er nok. Jeg vil nyde Guds gaver uden dårlig samvittighed. Men jeg vil ikke være styret af dem.
Hermed melder jeg mig som aktiv og opmærksom modstander af MSI.