Israels forsvarschef advarer om ny militær-operation i Gaza
Den øverstkomanderende over de israelske styrker, general Benny Gantz, har advaret om, at Israel måske vil blive nødt til at gå til en større offensiv i Gaza-striben, hvis raketbeskydningen fra Gaza mod Israels civilbefolkning fortsætter.Han fremsatte advarslen på et møde i knessets udenrigs- og forsvarskomite, hvor han bl.a. sagde:
– De sidste runder af optrapning og skaden på liv og på den daglige rutine hos indbyggerne i syd fører til, at det israelske militær måske vil foretage en betydningsfuld offensiv i Gaza. Men hæren må ikke blive trukket ind i en sådan operation – enhver offensiv må være et velorganiseret israelsk intiativ.
Videre sagde han:
– I den næste runde må vi forkorte længden af kampe mest muligt. Dette vil være afhængig af høj-kvalitets efterretning og en hurtig operationsfart, og derfor må vi opretholde militærets beredskab og bevare dens menneskelige ressourcer. Ellers vil vi måske komme til at underminere det, vi har opnået i de sidste fire år. Vi håber, at vi ikke når til et punkt, hvor vi skal have nye runder af kampe efter få måneders forløb.
Han kom videre ind på situationen ved den israelsk-egyptiske grænse og sagde, at en barriere på 70 km langs grænsen er blevet bygget, og at 400 bygningsarbejdere fortsætter i øget tempo.
Gantz sagde, at han havde beordret, at barrieren skulle være færdigbygget i 2012, og at der derefter vil blive opført en lignende spærring ved den sydlige del af den israelsk-jordanske grænse.