Wycliffe fjerner ikke ”Guds Søn” i bibeloversættelser

Søren Bladt, der er landsleder for Wycliffe Bibeloversættere, afviser, at organisationen omskriver eller helt fjerner centrale familiebegreber (fx Jesus er Guds søn) i oversættelser til muslimske kulturer.

Søren Bladt er landsleder for Wycliffe Danmark.

– Ikke kun i muslimske kulturer, men i alle kulturer er der behov for at finde begreber, der klart og præcist dækker det bibelske indhold, siger han.
– Bodil Lanting og Iver Larsen, udsendt igennem Wycliffe i Danmark til bibeloversættelses-arbejde på henholdsvis Sidama (Etiopien) og Sabaot (Kenya), bekræfter, at ingen af de oversættelser, som er på vej på disse to sprog, er berørt af dette problem.
Wycliffe ønsker til enhver tid at indgå i dialog om udfordringer forbundet med bibeloversættelse, herunder spørgsmålet om, hvordan termer som fx ”Guds søn” bedst oversættes i en bestemt kontekst, siger Bladt, som henviser til en nærmere redegørelse på www.wycliffe.net.
Wycliffe i Danmark er partner med Wycliffe Global Alliance. Wycliffe mission er ”at gøre Guds ord tilgængeligt for alle mennesker på alle sprog ved at oversætte Bibelen, så meningen i originalteksterne kommer så klart og præcist frem som muligt,” forklarer Søren Bladt.
Henri