Biskopper raser mod kirkeministerens arrogance
Skønt det er tydeligt for enhver, at sagen om homovielser vil medføre splittelse i folkekirken, kører statsmagten uanfægtet videre, skriver biskopperne fra Ribe, Viborg og Aalborg i fælles læserbrev.
I fjernsynsudsendelsen Tro, håb og homovielser ser vi kirkeministeren triumferende komme med lovforslaget til den radikale kirkeordfører, som ventede på hans kontor. Grinende talte de om, hvad de sure biskopper mon nu ville sige. Sådan er forholdet mellem kirke og stat i 2012!
Det skriver biskopperne Elisabeth Dons Christensen, Karsten Nissen og Henning Toft Bro i et fælles læserbrev i Kristeligt Dagblad. De er fælles om at nægte at ligestille partnerskab med ægteskab og konkluderer:
Hvis loven vedtages af et flertal i Folketinget, må kirken overveje, om den på disse betingelser fortsat ønsker at have vielsesret.
/sl