Hvor er hyrderne henne?

Hvad gør man som almindelig kirkegænger, hvis man ikke længere har tillid til Folkekirken og dens præster? spørger Knud Andersen, Ebeltoft.Hvorfor har Folkekirken ikke afvist tanken om velsignelse af homofilt ”ægteskab” som absurd? spørger Knud Andersen, der føler sig hjemløs i sin egen kirke.

Knud Andersen er pensioneret overpostbud og bor ved Ebeltoft.

Han har fulgt debatten om vielse, velsignelse og ligestilling af homo- og heteroseksuelle parforhold. Det førte til mange overvejelser og frustrationer og mange nætter i bøn til Gud.

Guldkorn til præster

Helt praktisk førte frustrationerne til, at Knud Andersen samlede en lang række artikler og læserbreve om kirkelig vielse af homofile og ligestilling mellem hetero- og homoseksuelle forhold. Det blev til hæftet Guldkorn.
Derefter sendte han hæftet til biskopperne og til præster og menighedsråds-medlemmer på Djursland.

Tilliden mangler

– Folks reaktion har været høflig lunkenhed, siger Knud Andersen fra Ebeltoft.
– Men hvor går man hen som kirkegænger, når man ikke har tillid til præsterne i nær-området? Når den ene er homofil, og den anden er praktiserende lesbisk. Hvad gør man, når præsterne siger, at de ikke selv tror på det helt centrale i den kristne tro – og ikke engang oplæser juleevangeliet juleaften?

Noget er galt med præsternes uddannelse

– Jeg oplever situationen som håbløs. Vi mangler præster, der ser embedet som et kald og med begejstring bringer evangeliet ud, så alle må undres. For kristne har altid de bedste kort på hånden.
Men der må jo være noget galt med præsternes uddannelse, når man ikke straks har afvist tanken om velsignelse af noget, som har Guds Ord og kirkens grundlag imod sig.
Vi har homofile præster og nogle, der hverken tror på opstandelsen, det evige liv eller Gud som skaber, siger han.

Hvor finder jeg åndelig føde?

– Det er uhyggeligt at se Folkekirken gå i opløsning indefra, siger Knud Andersen.
– Vi skal altid spørge: Hvad siger Jesus? Der findes ikke længere et skel mellem det naturlige og det unaturlige, mellem troende og vantro og mellem kirker og kulturhuse. Jeg ved ikke, hvor jeg skal finde åndelig føde.
Men fremtiden ligger måske i små husmenigheder, som kan fungere uden indflydelse udefra, siger Knud Andersen.