FOR KVINDER
Ikke for hellig til mig!

For mig er pinse anderledes end påske og jul. Påske og jul er tæt forbundet til den tid på året, hvor vi fejrer dem, mens pinse flyder ud over det hele.
Det er i hvert fald den følelse jeg får, når jeg tænker på pinse. Måske er det, fordi det med Helligånden er lidt svævende og svært at få krop på.
I bøgerne ”Hytten” og ”Himlen findes virkelig” bliver Helligånden beskrevet meget specielt. I ”Himlen findes virkelig” siger 4-årige Todd, som har oplevet himlen, at Helligånden er ”Kind of blueish” – sådan lidt blålig. I romanen ”Hytten” bliver Helligånden beskrevet som en lille asiatisk kvinde.
Da jeg var yngre, troede jeg at det eneste Helligånden var, var det rush, som jeg sommetider følte under bøn eller lovsang, eller hvis jeg læste en bog, som virkelig talte til mig.
Men jeg har erfaret, at han er så meget mere. Måske er det derfor, at det er svært gøre pinsen konkret nok. For selvom Helligånden blev udgydt der og mirakuløse ting begyndte at ske, så er det jo alt det bagefter, alt det hverdagsagtige, som gør det så specielt for mig.
Hvis Helligånden bare var i et møde, eller i en fantastisk stemning, eller når jeg virkelig fokuserer på Guds nærvær i personlig tid med Gud, så kan han jo ikke meget mere end alle mulige andre religioner, som er optagede af vores handlinger og de ydre målbare ting.
Nej, for mig er det virkeligt store, at Helligånden bliver en del af den simpleste hverdag, af mit liv. Jeg håber ikke jeg forarger nogen, men hvis jeg har tøjkrise, spørger jeg tit Helligånden om hjælp til at finde noget godt i mit skab, at tage på. Eller hvis jeg skal købe en gave og ikke kan finde ud af, hvad det skal være, så kan Helligånden også hjælpe mig med det. Nogle gange hjælper Helligånden mig til at huske mennesker omkring mig, der har særligt brug for en opmuntring på en grå mandag. Andre gange er giver Helligånden mig bare en følelse af at være helt okay..

Forstå mig ret – jeg ringeagter ikke mirakler, tungetale og kaldet til frelse, som Helligånden giver! Men det, der gør mig allermest begejstret, er, at Helligånden når hele vejen rundt. At han ikke er for hellig til mig, men bor i mig! Og dermed kan selv mirakler og tungetale føles som det mest naturlige i verden og miste sit rush. Men det er okay, for det er ikke den følelsesmæssige oplevelse, der er det afgørende, når det kommer til Helligånden. Det afgørende er, at han er så virkelig, at han vil gennemsyre hele vores virkelighed med sin milde stærke kraft, hvis vi giver ham lov.

Af Eva M. Jørgensen
Journalist