En magisk romantrilogi

Murakamis store romanværk i tre bind ”1Q84” er en oplevelse at læse, men kommer alligevel ikke helt på højde med hovedværket ”Trækopfuglens Krønike”.
Den japanske forfatter Haruki Murakami har opnået en usædvanlig popularitet verden over, og hans seneste værk 1Q84 indeholder nogle temaer, der ikke kan være uden interesse for kristne.
En af Murakamis absolutte forcer er hans eminente evne til at skabe interessante karakterer, som han formår at give en personlighed og en krop, så de bliver troværdige – ”hele mennesker” og ikke bare todimensionelle marionetter.

De to hovedpersoner i 1Q84 hedder Aomame og Tengo. Historien foregår i 1984, hvor de begge er o. 30 år.
Tengo er matematiklærer på en ”terpeskole” og forfatter.
Aomame er massør og kampsportsinstruktør og har undervejs et bijob som lejemorder. Væsentligt er det imidlertid, at hun er frafalden Jehovas Vidne. Som ganske ung vendte hun ryggen til sekten, der her kaldes Vidnernes Samfund, og dermed familien – og drog alene ”ud i verden”.
Men inden da indtraf en episode, der blev skelsættende for hende. Da hun gik i 4. klasse, gik hun sammen med Tengo, der på et tidspunkt hjalp hende, der som sektmedlem var et let mobbeoffer. Som en slags tak havde hun en dag pludselig taget ham fast i hånden og set indtrængende på ham. Hun stod længe med hans hånd i sin uden at sige noget og gik så pludselig væk.
Da hun skulle i 5. klasse, kom hun i en anden skole, og Aomame og Tengo så ikke hinanden igen, men ingen af dem kunne glemme episoden, og den skabte efterhånden en længsel i dem.
1Q84 er først og fremmest historien om deres længsel efter hinanden – en længsel, der langsomt udvikler sig til ikke bare et ønske om, men også ihærdige forsøg på at finde hinanden.

Haruki Murakami (f. 1949) fik sit internationale gennembrud med romanen ”Trækopfuglens Krønike” (1995).

Men var det ”kun” en – undertiden rigelig sex-fikseret – kærlighedshistorie, ville det ikke være en rigtig Murakami-roman. Murakami blander fantasi og virkelighed eller menneskets indre og ydre verden på en måde, så det kan være svært at finde ud af, hvad der er hvad. Der sker ting i hans historier, som er umulige eller usandsynlige, hvorfor hans fiktion er blevet betegnet som magisk realisme.
I 1Q84 løber magien efter min mening af med Murakami, men det ejendommelige er, at forfatteren alligevel formår at fastholde interessen og spændingen om, hvad der vil ske, for det er hele tiden ret uforudsigeligt.
Det er en anden force hos Murakami: hans evne til at skrue nogle historier – så usandsynlige de end er – sammen på en måde, så det er svært at lægge bogen fra sig.
”1Q84” er navnet på en verden, som et sted omtales som en ”spørgsmålstegnsverden”, en verden som er ”tynget af spørgsmål og tvivl”, og som er ”forrykt”. En tolkning af denne bevidstheds- eller drømmeverden (?) kunne være, at det er et sted, mennesker må til for at nå frem til sandhedserkendelse. En af disse erkendelser lyder: ”Hvis ikke du tror på verden, hvis ikke der er kærlighed, så er det hele bare en kulisse.”
Romanværket er så righoldigt, at det er umuligt at give et retfærdigt indtryk af det i en anmeldelse. En af de vigtige sidehistorier handler om en nyreligiøs sekt, Sakigake, som er med til at give billedet af en fiktionsverden, hvor religiøsitet spiller en stor rolle. Flere gange nævnes det, at Aomame beder Fadervor, og at hun oplever, at der i den forbindelse sker noget. Men selv om en af de andre bipersoner efter eget udsagn tager Bibelen alvorligt, er den sande (bibelske) Gud stadig langt væk i Murakamis fiktive univers.

Haruki Murakami:
1Q84 Bog 1-3
403, 367 hhv. 451 sider
349 kr. pr. bd. • Klim