Fransk katolsk præst suspenderet for at være frimurer

Frimureri er ”uforeneligt med kirkens lære”. Derfor er en præst, som er medlem af ordenen, nu blevet suspenderet.

Biskop Yves Boiveneau har suspenderet en præst, som er frimurer.

For 43-årige Pascal Vesin, der er blevet frimurer efter sin præstevielse, er der ikke noget modsætningsforhold mellem ordenen og kirken. Men den katolske kirke og biskop Yves Boiveneau henviser til et dokument fra 1983, hvor det hedder: ”Troende, der indmelder sig i en frimurerorden, begår en alvorlig synd og må ikke modtage Den hellige Kommunion”.
Suspensionen kan dog ophæves, hvis Vesin vender tilbage til katolsk praksis, skriver avisen Katolsk Orientering.
Bodil