Arabiske kristnes farlige liv

(foto: Harvey Macaulay)
(foto: Harvey Macaulay)

Klaus Wivels bog om kristne i den arabiske verden er ikke læsning for sarte sjæle!

Den sidste nadver er en særdeles informativ bog, omend ikke hyggelæsning; den viser de gruopvækkende vilkår, arabiske kristne lever under, ofte med frygt for deres liv, indtil de flygter – hvis de kan. Det er ikke læsning for sarte sjæle!

Klaus Wivel har rejst i Mellemøsten og talt med mange nøglepersoner og lokale menneskerettighedsgrupper for at undersøge, hvorfor de arabiske kristne i stigende grad flygter fra Mellemøsten, så området tømmes for kristne.
Som Weekendavisens USAkorrespondent og tidligere Mellemøst-korrespondent for Information bærer Wivels research præg af en professionel vinkel. Han dokumenterer og analyserer de komplekse forhold, som rummer årsagerne til de arabiske kristnes lidelser, deres manglende retssikkerhed, diskrimination samt deres risiko for at blive kidnappet, pengeafpresset og fængslet uretmæssigt.

Det sekulære Vestens apati

Andre har før skrevet om de arabiske kristnes flugt fra Mellemøsten, men det nye er, at problemet er stærkt tiltagende og uhyggeligt voldsomt. Selv om der er mange andre religiøse minoriteter, som også lider og må flygte, mener Wivel, at vi må have ”historiske, kulturelle og religiøse grunde til at interessere os for denne gruppe. Og stor er opmærksomheden på kristne arabere heller ikke. Faktisk har det altid forbløffet denne udøbte iagttager, hvor lille den har været.”
En arabisk kristen siger det sådan: ”I Vesten opfattes vi som arabere, i de arabiske lande betragtes vi som kristne. Vi taber på begge fronter.” En anden araber, som er professor, giver flere årsager til Vestens manglende interesse; men en af dem er, at Vesten er blevet sekulariseret og til dels kirkefjendsk. Wivel fremhæver, at de arabiske kristne udsættes for en religiøst betinget foragt fra stadig flere islamister og belyser det gennem rædselsberetninger land for land.

Arabiske kristnes vilkår lige nu

Wivel gør opmærksom på, at de lande, han skriver om, ikke engang er de værste ifølge menneskerettighedsforskere, men det er alligevel hårrejsende læsning. I hvert land tegner der sig et mønster, som i detaljerne kan variere fra land til land, men som omfatter forskellige former for forfølgelse – uden at det dog er systematisk organiseret eller iscenesat af regimerne oppefra som i et ”gammeldags” diktatur. En faktor er undervisningssektoren, hvor bl.a. Egypten har oplevet en stærk islamisering af undervisningen, der har cementeret århundreders foragt for kristne og jøder.

Klaus Wivel (f. 1971) er Mellemøstkender og Weekendavisens USA-korrespondent - og forfatter til bogen ”Næsten intet - en jødisk kritik af Søren Kierkegaard” (1999) (foto: Sofie Amalie Klougart).
Klaus Wivel (f. 1971) er Mellemøstkender og Weekendavisens USA-korrespondent – og forfatter til bogen ”Næsten intet – en jødisk kritik af Søren Kierkegaard” (1999) (foto: Sofie Amalie Klougart).
Ingen teologiske refleksioner

Det er bogens styrke, at den beskriver situationen opdateret til 2013, at den er på dansk, at det er professionel journalistik med en åben, saglig tilgang fulgt op af et fyldigt note- og kildemateriale. Vinklen er manglen på basale friheds- og menneskerettigheder, men ikke teologiske refleksioner. Wivel peger heller ikke på konkrete løsninger, men opfordrer til, at vi tager de arabiske kristnes situation alvorligt og handler derefter.

Klaus Wivel:
Den sidste nadver
– En rejse blandt de efterladte kristne i den arabiske verden
320 sider • 300 kr.
Kristeligt Dagblad Forlag