FC Udfordringen inviterer til fodboldfest

Sådan ser plakaten ud, som FCU reklamerer med på deres begivenhed. Man kan tilmelde sig på Facebook.
Sådan ser plakaten ud, som FCU reklamerer med på deres begivenhed. Man kan tilmelde sig på Facebook.

FC Udfordringen håber på stor opbakning, når de undertippede spillere skal møde Superligaholdet OB med bl.a. de landsholdsaktuelle profiler Rasmus Falk og Emil Larsen.

FC Udfordringen håber, at mange vil støtte klubben, og har sat entréen på minimum 40 kr. til pokalkampen mod Superligaholdet OB.

Tilråbene fra tribunen i Valby Idrætspark vil nok være lidt mere fynske end normalt, når OB’s fynboer gæster FCU til pokalkamp. Og der skal arrangeres og organiseres mange ting, når sådan et storhold kommer forbi – med de mange fans, man forventer vil komme fra Odense. Derfor har FC Udfordringen for første gang i klubbens historie valgt at tage entré på minimum 40 kr., som er et minimum, for at forretningen kan køre rundt. FCU håber, at tilskuere har lyst til at give en ekstra mønt for at støtte klubben.
Uanset hvad, vil det blive den største kamp i FC Udfordringens historie, når OB med flere landsholdsspillere kommer til Valby Idrætspark.
FCU’s førstehold spiller i serie 2, hvilket er seks rækker under fynboerne, så der er ingen tvivl om, hvem der har favoritværdigheden. Men der er før sket store overraskelser i Pokalen. Brøndbys exit mod jyllandserieholdet Skagen IK i 1987 står som den nok største overraskelse til dato.
Henrik

Obs!
Udfordringen arrangerer bus fra Kolding Int. Højskole afg. kl. 15. Hjemrejse efter sejren… Pris: 200 kr. + billet 40 kr. Tilmeld dig på mail@udfordringen.dk.