Flere børn, tak!

Niels Arbøl er i sin nye bog, ”Det moderløse samfund”, inde i et voldsomt opgør med en naturstridig kultur, der er godt i gang med at ødelægge den del af kvindens natur, som moderskabet if. forfatteren er.

”Hvad jeg med denne bog forsøger, er for det første at samle alle de problemer, moderskabet har i dag, i en helhed og i et perspektiv og for det andet at gøre det på et naturvidenskabeligt grundlag, således at læseren kan blive bedre fagligt rustet til at deltage i den kulturkamp, der udspiller sig med stadig større intensitet.”

Så dramatisk indleder lektor i biologi, Niels Arbøl, sin knap 600 siders afhandling om moderskabet og alle de ting, som er i færd med at ødelægge dette i den vestlige verden.
Både ideologi og materialisme, hævder forfatteren, bærer deres del af skylden for, at børnetallet daler drastisk, med både samfundsøkonomiske, personlige og familiemæssige konsekvenser til følge. I Danmark har vi således siden 60’erne ikke været i stand til at reproducere os selv. Var det ikke for indvandringen, ville vi være markant færre i Danmark end for 20 år siden. I stedet døjer vi med ”ældrebyrden”, som i virkeligheden er et udtryk for en egoistisk og materialistisk kultur, hvor det at bringe børn ind i verden er forbundet med bekvemmelighedsafsavn og en umoderne og upåskønnet indstilling til tilværelsen. Jo, moderskabet er alvorligt i fare for at forsvinde.

Et svimlende antal undersøgelser

Arbøl refererer til et svimlende antal undersøgelser, som han bruger til at forbinde enderne mellem de faktiske tilstande og den kultur, som han mener former dette unaturlige samfund. Det er interessant, når han kan dokumentere de utallige fordele og gunstige omstændigheder, der er forbundet med at få børn tidligt – og gerne flere en et, og samtidig pege på de forklaringer, som de ”frivilligt barnløse” selv angiver for deres valg. På den måde sandsynliggør han sin påstand om, at vi har skabt en naturstridig kultur, hvor børn er noget, man venter med eller helt undværer.
Han behandler en bred vifte af emner og indfaldsvinkler som faldende fødselstal, abort og stressede børn og argumenterer for et opgør med kulturen og en tilbagevenden til mere naturlige tilstande. På den måde kan bogen fremstå som noget konservativ eller gammeldags i sin tænkning, men forfatteren opfatter sig snarere som en slags reformator af samfundsinstitution nr.1: familien.
Sammenfattende synes jeg, bogen er interessant, relevant – og lidt for omfattende. Pointerne er meget klare og argumentationen generelt i orden, men de mange indfaldsvinkler er efter min opfattelse knap så nødvendige, selvom det er prisværdigt med en sådan grundighed.

Niels Arbøl:
Det moderløse samfund
– en naturvidenskabelig
kulturkritik
589 sider
298 kr.
Queenswood