Kvindeaftryk
En dag faldt samtalen med en af mine veninder på, hvad i vores liv vi var stolte af. Vi nærmede os på det tidspunkt et af de runde hjørner, hvor livet helt naturligt kom op til revision. Havde vi udrettet noget, opnået noget, brugt vores ressourcer og muligheder?
Det var ikke fordi, det væltede ned i mine tanker med bedrifter, jeg ville vove at føle mig stolt af, men én ting kom til mig: Jeg var stolt af mine venskaber. Årene havde givet mig flere forskellige veninder og venskaber, og nogle af dem holdt trods ændringer, flytninger og travlhed. Det var værd at være stolt over – at disse dejlige kvinder ønskede at investere tid og energi på mig. Samtidig fyldtes jeg af en taknemlighed over alle de andre kvinder, som også havde været igennem mit liv med forskellige input og aftryk.
Der var den sweiziske stille kvinde, som jeg mødte i min tid i Ungdom med Opgave. Hun sagde ikke meget, men én bestemt sætning fra hende glemmer jeg ikke. Det var i det tidspunkt i mit liv, hvor børnene var små, og jeg beklagede mig over, at jeg ikke havde tid og mulighed for at skabe noget. Dagene forsvandt i børnepasning og praktiske pligter. ”Du kan skabe lærings-muligheder for dine børn”, var hendes respons. Hendes ord gjorde mig flov over mine beklagelser og har siden inspireret mig til at udnytte forskellige situationer til at lære min børn noget.
Så var der hende, som blev kristen, da hun var sidst i 20’erne. Hendes passion for at dele troen med andre og glæden over den nyfundne tro mindede mig, som havde være kristen hele livet, om, hvor privilegeret jeg var. ”Vi må ud og fortælle andre om Jesus, så de kan holde op med at leve sådan et tomt liv”, var hendes ord, som sidder fast hos mig.
Fra den norske kvinde, i hvis hus min familie og jeg boede, da vi i seks måneder arbejdede med UMO i Norge, lærte jeg en meget vigtig bøn. Da jeg engang fortalte hende om nogle svære situationer, jeg stod i, sagde hun: ”Lisbeth, jeg har en bøn til dig, som du skal bede”. Spændt ventede jeg på de næsten magiske ord, som jeg forventede ville komme fra denne gudsfrygtige kvinde. Måske en ny bibelsk opdagelse såsom Jabaz’ bøn? En nøgle til at løse alle mine problemer? ”Du skal bede ”Jesus, hjælp mig”, sagde hun så. Så enkelt og sandt – og en bøn jeg stadig benytter ganske ofte!
Jeg kunne nævne mange flere eksempler, aftryk fra andre kvinder i mit liv. Forhåbentlig og med Helligåndens hjælp har jeg også fået lov at sætte aftryk rundt omkring. Nu er det så sæson for kvindekonferencer i det danske kirkelandskab. Måske skal du afsted og møde en ny eller gammel veninde, og sætte et aftryk i en andens liv?
