Abbas: ‘Ingen deal før alle er løsladt’
Israel har frigivet yderligere 26 fængslede palæstinensere som en good-will gestus, men præsident Mahmoud Abbas har ilet med at sige:”Ingen endelig “deal” før alle fanger er løsladt”.
Det var den tredje løsladelse af mænd , der havde tilbragt 19-28 år i israelsk fængsel for mord eller mordforsøg , og de blev modtaget med jubel af deres pårørende på Vestbred-området og i Gaza-striben, mens israelerne havde svært ved at skjule deres bitre følelser.
Løsladelsen er en del af en amerikansk-formidlet fredsproces, og den blev mulig efter Hø\jesterets afvisning af et andragende fremsat af efterladte.
De tre fanger, der skulle til Gaza, blev mødt af deres familier ved Erez-overgangsstedet, men der blev ikke afholdt nogen officiel ceremoni. Fem fanger, som skulle til Øst-Jerusalem, blev overført til “et ukendt sted”. 18 mænd var fra Vestbredden.
Ved en ceremoni i Ramallah sagde Abbas:
– Det er en glædens dag for vor nation, vore familier og vore fanger, heltene, som oplever frihedens lys. Vi garanterer, at det ikke bliver sidste gang, fanger sættes fri.
Han sagde, at han håber, at der ved en fremtidig fjerde løsladelse vil være syge fanger, og at de vil blive sendt hjem og ikke udvist til “andre steder”.
– Der vil ikke blive nogen endelig aftale, indtil alle fanger er løsladt, fremhævede han.
I en kommentar til en beslutning i knesset om en mulig annektering af Jordan-dalen, sagde Abbas:
– Det er vores lad og det vil det forblive. Det er en rød linje for vores vedkommende.
Israelere, der modsætter sig løsladelsen, gik i optog fra statsminister Benyamin Netanyahus bolig i Jerusalem til bopælen for en af de løsladte fanger Den gamle By.
Netanyahu ventes nu at offentliggøre planer om at bygge flere hundreder boliger på Vestbredden. Der er allerede kritik af dette fra uventet side. “Due”-agtige støtter af fredsdrøftelserne siger, at et sådant byggeri vil ødelægge enhver good-will , der måtte være opnået ved fangeløsladelsen, mens “høge”-linjen kritiserer Netanyahu for at have knyttet jødisk bosættelse med fangefrigivelsen.
Ifølge en formular udarbejdet af udenrigsminister John Kerry, gik Israel sidste sommer med til at løslade palestinensiske langtids-fanger for at genstarte fredsdrøftelser med palestinenserne.
Palæstinenserne siger, at de har modtaget vage forsikringer om, at Israel vil vise tilbageholdenhed, mens drøftelserne fortsætter indtil deres deadline i april.