Om at blive døbt med vand og med Helligånd

Mogens Albrechtsen fortæller om sin egen oplevelse af at blive døbt med vand – for anden gang, med den såkaldte troendes dåb – og derefter med dåben med Helligånden.

Efter min omvendelse til Kristus kom jeg ind i et levende, kristent miljø. Udover at komme i kirken, kom vi også sammen i hjemmene.

Vi lo og græd sammen, og vi blev meget nidkære for Gud. Ikke alt var lige klogt og forstandigt, men alt taget i betragtning var det en positiv tid, en besøgelsestid for mange af os.
En aften deltog jeg i et sådant bedemøde, og da jeg skulle hjem, var der en kristen broder, der spurgte mig, om jeg ikke burde lade mig døbe. Det blev jeg godt nok lidt opbragt over, da det især på den tid var en ømtåelig sag at forholde sig til.

Døbt med vand

Da jeg kom hjem den aften, kunne jeg ikke sove. Dér, i den mørke stue, besluttede jeg mig for at blive døbt til Kristus på min egen tro, og da jeg kort tid herefter kørte ud ad landevejen i min bil, gav Himlens Gud mig en forunderlig åbenbaring, således at jeg på et eneste øjeblik forstod hele sandheden om den bibelske dåb.
Det var en overnaturlig oplevelse, som jeg ikke kan forklare rent logisk. Sidenhen har jeg som alle andre måtte læse herom i min Bibel, bogstav for bogstav og sætning for sætning.
Dåbsdagen kom, og vi var en lille flok kristne i trediveårsalderen, der blev døbt, så der måtte hele to pastorer til for at klare opgaven. Min kone, mine forældre og min søster overværede dåben, og jeg må især respektere mine forældre for at møde op til denne begivenhed, da denne dåbsform ikke blev praktiseret i de kredse, hvor de færdedes.

Dåben i Helligånden

I dette levende, kristne miljø var der nogle, der var blevet døbt med Den Hellige Ånd, og de talte i nye tunger. Det var ikke noget, man talte alt for højt om i min kirke, da mange var betænkelige ved denne side af kristenlivet.
Men Johannes Døberen sagde til folkeskarerne i Israel:
”Efter mig kommer han (Jesus), som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden” (Mark. 1,7-8).
Vi kristne kan døbe mennesker til Kristus i vand, men dåben i Den Hellig Ånd kom-mer ovenfra, fra Jesus.

Besøget hos pinseforstanderen

Jeg besluttede mig nu for, at jeg ville søge denne ”himmelske dåb”, og en dag besøgte jeg pinsepastoren i Ringsted, da jeg mente, at det måtte være det rigtige sted at blive bedt for. Jeg havde endda købt en æske chokolade til hans kone for at gøre et ordentligt indtryk.
Denne mand var en nidkær kristen, der nu og da afholdt friluftsmøder på torvet i Ring-sted, og disse møder indledte han med at blæse en fanfare på sin trompet for at påkalde sig folks opmærksomhed.
Vi gik nu ind på hans lille kontor, og til min forbavselse lagde jeg mærke til, at han satte en krog for døren, formodentlig fordi at ingen skulle forstyrre os. Han bad for mig, men der skete ikke noget den dag. Jeg måtte love at orientere ham, når jeg var blevet døbt med Helligånden.

Som en sky

Nogen tid efter opsøgte jeg en aktiv kristen mand, som havde et renseri på Amager.
Meget betegnende hed vejen Højdevej, og dette vejnavn skulle komme til at leve op til sit navn den dag.
Vi gik op i hans lejlighed over forretningen, og han bad til Herren om, at jeg måtte blive døbt med Den Hellige Ånd. Men det kneb med at komme igennem til Gud.
Pludselig bad han mig om at sige et bestemt ord, som han udtalte i nye tunger.
Jeg syntes, at det var noget underligt noget at bede mig om. Det ligesom antastede min personlige værdighed at skulle sige dette ord, som havde en så besynderlig lyd. Kunne dette være fra Gud?
Men til sidst overvandt jeg min stolthed, ydmygede mig og sagde dette uforståelige ord for Gud. Broderen lagde sine hænder på mig (Ap.G. 19,6).
Pludselig mærkede jeg, at der skete noget i mit indre, i min ånd. Det var billedligt talt ligesom på profeten Elias´ tid, da det efter lang tids tørke atter begyndte at regne i landet, og det endda ret så voldsomt.
Først mærkede jeg ligesom ”en lille sky, så stor som hånden på et menneske, på vej op af havet” (1. Kongeb. 18,44), men den ændrede sig til et vældigt regnvejr i mit indre menneske.

En ny dimension

Nu kunne jeg ikke udholde at være hos renseriejeren, og jeg skyndte mig ud af døren og ned i bilen, og jeg talte i nye tunger hele vejen hjem. Og jo mere jeg priste Gud i dette himmelske tungemål (1. Kor. 12,10), jo mere steg herligheden og saligheden inden i mig.
Først næste morgen var jeg ”atter på Jorden” og henrykkelsen var ovre. Men fra den dag trådte jeg ind i en ny åndelig dimension med Jesus Kristus, som jeg ikke tidligere havde kendt til.

Til eftertanke

Der tales ikke så meget om Helligåndens dåb i vor tid, men da Jesu menighed blev født pinsedag, viste tunger som af ild sig for disciplene og satte sig på hver enkelt af dem, og ”Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige” (Ap.G. 2,4).
Eller som det skete i Efesos, da ”Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden o-ver dem, og de talte i tunger og profeterede” (Ap.G. 19,6).
Det var dengang, kan du sige, ja, men sådan som Gud velsignede menigheden pinsedag, velsigner han den stadigvæk. Og nu, hvor vi nærmer os den tid, hvor bortrykkelsen af Jesu menighed skal finde sted, er det vigtigt, at vi er udstyret med Helligåndens gaver og kraft, så vi alle kan medvirke til, at vort land bliver evangeliseret.
”Og han har givet nogle af os til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister, og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme (menigheden) bygges op” (Ef. 4,11).

Nådegaver

Derudover udruster Helligånden os med sine nådegaver, som er visdom, kundskab, tro, nådegaver til at helbrede, kraft til mægtige gerninger, profetisk tale, bedømmelse af ånder, tungetale samt tolkning af tungetale (1. Kor. 12,7-10).
Alt dette gives os til fælles gavn, så mange må komme til tro på Jesus og blive frelst fra den evige fortabelse borte fra Gud.
Hvad der er reserveret til dig, ved jeg ikke, men det ved Guds Hellige Ånd, som deler ud til hver enkelt af os, som Han selv vil det (1. Kor. 12,11).
Tag imod, hvad Han vil give dig, og administrer det med forstandighed og ballance, så Jesu navn må blive herliggjort og troet af mange.