Dr. Hanne tager konsekvensen af sin tro

Udfordringens nærmeste nabo i Christiansfeld er praktiserende læge Hanne Christensen, der har været missionær i Etiopien.

– Vi holdt altid morgenandagt og aftenandagt i mit hjem, så jeg stod op for at være med, før far tog på arbejde, siger Dr. Hanne og nævner uden tøven ’far og mor’ som dem, der har præget hende mest.

Den tidligere lægemissionær i Etiopien blev født i Tørring i 1951 og voksede op i et husmandshjem med to søstre og en bror, Leif, som døde i 2004. Hanne er selv single, men stærkt knyttet til sine søskende og deres børn.
Det er årsagen til, at hun – som er leder af Indre Mission i Christiansfeld – bl.a. prioriterer at deltage i en sommerlejr i fælleskirkeligt regi for at kunne være sammen med svigerinden og de to niecer.

Antaget som missionær

– Jeg gik først i Thyregod skole, så på gymnasiet i Vejle. Derefter tog jeg cand.med.-uddannelsen, som jeg afsluttede i 1979, fortæller hun.
Efter turnusperioden blev Hanne antaget af Dansk Ethioper Mission. Derfor blev uddannelsen suppleret med tillægskurser i Sverige og et kursus i tropemedicin i England.

Modstand i Etiopien

I sommeren 1983 gik turen til Etiopien. Efter et år på sprogskole flyttede Hanne til Lincho ved Dodola sydøst for Addis Abeba, hvor hun blev tilknyttet den lutherske Mekane Yesus kirkes klinik.
En faglig diskussion med en lokal sundhedsmedarbejder, som var ’konge’ på stedet, førte desværre til, at der blev skrevet et længere anklageskrift mod Dr. Hanne. I første omgang betød det, at hun fik en ny arbejdsplads på et større hospital i byen Yirga Alem, som lå i samme kirkesynode, men i en anden statsadministration.
Senere kunne sundhedsministeriet uden videre afvise næsten alle klagepunkterne.
– Tilbage stod der kun, at vi ikke havde kildevand på klinikken, men brugte flodvand (kogt og filtret) – ellers var alle anklager væk. Jeg rejste hjem til jul 1985 og blev hjemme til september 1988, fordi jeg ventede på min arbejdstilladelse.
Jeg arbejdede så i Yirga Alem frem til julen 1994.
– Jeg har oplevet i Jesu navn sammen med muslim, hedning eller kristen/ at bede om helbredelse før en operation/ og kende Guds vejledning og se Guds under ske med helbredelse, skrev Dr. Hanne i et digt, hvor hun så tilbage på sine 14 år i Etiopien.
Også den lokale ’konge’ endte med at omvende sig – og de to parter blev forsonede, før Hanne forlod Etiopien.

Rød terror

Firserne var præget af den kommunistiske ’røde terror’ i Etiopien, og der var kun begrænsede muligheder for at rejse og mødes med kolleger.
– I 1991 havde vi total usikkerhed, frigørelses-hæren YIHAEDIC overtog Addis og kom ned over mod syd, alle patienter og arbejdere flygtede hjem for at passe på deres eget. Jeg havde en dansk familie boende i 14 dage, og vi sad bare tæt. Missionærerne fra Awasa kom ned til os, og der skete ikke noget på hospitalet bortset fra, at de tog en bil, som vi dog fik tilbage.
Værst var, at familien i Worqa ikke kom ud igen, efter de havde mistet deres søn Brian ved vuggedød, og vi havde været til begravelse derinde. Også to andre danskere var efterladt derinde, og vi blev selv næsten fanget af de nedad-kommende soldater, husker Dr. Hanne.
’Den røde terror’ endte i 1991, da en overgangsregering tog magten i Etiopien.

For mange læger

– I 1994 var der 20 etiopiske læger og to norske læger, for mange til, at jeg som almen praktiserende læge havde noget at lave. Jeg kunne fint klare det, de etiopiske læger ikke nåede, men jeg skulle ikke bare have en oprydnings-funktion.
Så jeg blev fritaget for hospitalsarbejdet og besøgte i stedet 16 forskellige klinikker rundt om i synoden i efteråret 1994.
I foråret 1994 blev kirken ved siden af bibelskolen indviet. Det var en festlig dag og et tegn på den vækst, der havde været i den lutherske kirke i Dodolaområdet, og den frihed, der var kommet siden 1991, husker Dr. Hanne.
Fra 1996 blev det til flere klinikbesøg for Dr. Hanne, som nu havde bopæl i Dodola.

Dansk kollega dræbt

I foråret 1997 blev Hannes synode delt i tre, nemlig Sydsynoden, Syd-central-synoden og Wabe-arbejdsområdet.
Det var her, Dr. Hannes kollega, sygeplejerske og jordemoder Janne Pedersen blev dræbt på vej hjem til Delo Mena. Hun havde netop været i Dodola til et møde om etableringen af det nye arbejdsområde.
De nærmere omstændigheder omkring drabet på Janne blev ikke opklaret. Men det stod klart for både missionsselskabet og missionærerne, at det var for farligt at bo og arbejde i det muslimske område syd for byen Goba.
– Da jeg boede i Dodola, skulle min arbejdstilladelse fornyes fra Dodola/ Goba. I det arbejdsområde var der 4 kirke-klinikker, men det var for få  for en læge, så jeg fik ikke arbejdstiladelse. Jeg rejste hjem, ikke til min tid, men Guds tid, forklarer Dr. Hanne.
I Danmark arbejdede Hanne halvandet år i Grindsted, før hun kunne slå sig ned som praktiserende læge i Christiansfeld.

Med troen på kursus

Hjemme i Danmark var det muligt at se mere til familien. For to år siden deltog Dr. Hanne i et sommerstævne arrangeret af Familier på Vej. Det var en sammenhæng, som broderen og hans familie altid havde været meget glade for.
– Det var hyggeligt at være der sammen med familien, husker Hanne.
Men der var dog også en faglig vinkel for lægen, der i 2012 deltog i et kursus for rådgivere med den norske Helge Børven som underviser. Han har mange års erfaring med rådgivning af alkohol- og stofmisbrugere – og han forstod at udfordre sine kursister.

Tabte 20 kg

I løbet af de sidste to år har den før noget trivelige Dr. Hanne tabt 20 kg. På spørgsmålet hvordan hun har båret sig ad, lyder det kontante svar: ”Jeg har bare spist mindre!”
Men der findes også en længere forklaring.
– Børven spurgte os, hvad vi selv gerne ville opnå. Jeg ville gerne tabe mig. Men jeg måtte indrømme, at jeg nok kun prioriterede det som 2 eller 3 på en skala fra 1 til 10.
Så sagde Børven: ”Hvad vil du gøre for at opnå det?”
Jeg ville lægge kosten om. Jeg havde ingen reelle undskyldninger for at lade være – jeg er hverken fysisk eller psykisk syg. Så jeg blev stædig. Jeg begyndte at tabe mig et kg om måneden, indtil familien sagde stop. De syntes, at jeg blev for mager i ansigtet, fortæller Dr. Hanne, som i sine velmagtsdage har vejet op til 105 kg.
– Jeg begyndte at spise regelmæssigt. Jeg undgik hvidt brød, spiste kun et lille stykke kage og ingen slik, forklarer Hanne, hvis vægt stort set har ligget stabilt siden vægttabet.

Troværdighed

– Det er vigtigt, at en vejleder selv kender til, at der er fordele og ulemper, når man vil opnå noget. Uanset om man vil opnå et rygestop eller tage en uddannelse. Når man selv har taget konsekevensen for at opnå noget, får man både erfaring og troværdighed med i købet.
Børvens kursus var i en kristen kontekst. Vi startede fx. altid med andagt. Men principperne som sådan har en generel medmenneskelig vinkel. Det drejer sig om det hele menneske – som medmenneske. Man skal have respekt overfor andre, så man ’møder folk som de ser sig selv – og derefter lader dem se sig selv som de er’.
Jeg sætter stor pris på fællesskabet i Familier på Vej, og hvis jeg kan få mere vejledning i rådgivning, tager jeg gerne med igen, siger Dr. Hanne, som dog måtte blive hjemme fra kurset sidste år.
Da havde lægen nemlig selv tjeneste.