Råb det ud fra tagene

Af Erik Langkjer Tidl. sognepræst i Harte v. Kolding
Af Erik Langkjer
Tidl. sognepræst i Harte v. Kolding

Jesus taler i denne tekst om, at det koster at være en kristen. Man kan fx blive kaldt de forfærdeligste ting.

Det er nemt nok at leve i en eller anden ubemærket egoisme, lige så stille bare gå og bruge sine penge på sig selv eller sidde og sløve hen i det blålige skær fra flimmerkassen.
Men vi skal ikke slå os til tåls med en halvhjertet indsats, og vi skal ikke være generte og en undskyldning for os selv: Når vi taler om Kristus og Gud og bekender os til ham, da er vi som hans udsendte, og den, som da vender ryggen til vor tale, vender ryggen til Gud, og omvendt den, som forbarmer sig over os og tænker: ”Ham der skal have et glas koldt vand at læske sig med, sådan som han dog snakker”, han skal i himlen ikke gå glip af sin løn.
Kristi budskab er vigtigere end alt andet, har højeste prioritet og hæver sig skyhøjt over hensynet til maven, pengepungen og familieidyllen. Tjener du ham, må du ikke lade dig slå ud af, at noget går dig imod, du må ikke lade dig slå ud af, at mennesker går dig imod, du må ikke lade dig slå ud af, at alt går dig imod. Der findes intet større end at holde fast i hans sag.

Løft dit hoved mod himlen

Du skal ikke se på dig selv som en dårlig kristen, en kristen af anden sortering. Du skal sige til dig selv: Jeg er kristen og ønsker at være en kristen. Du og jeg er kun en orm over for den Almægtige Gud, men vi er en orm, som skal løfte hovedet mod himlen i stedet for at gemme os i mudderet, og vi skal bekende Jesu navn, selvom det skaber misstemning hos nogle, ja måske misstemning langt ind i familien, for der er intet vigtigere at tale om end himlen og Kristus.
Skulle dette med, hvor jeg har ondt, eller hvor i familien der for tiden grasserer forkølelse, eller hvor man køber den bedste flæskesteg, eller hvad folk ellers vælger at tale om, være vigtigere?
Min far var jernbanesabotør under krigen, og da han efter befrielsen skulle giftes med min mor, sad lederen af hans gruppe ved middagen efter vielsen ved siden af præsten. Præsten spurgte ham da: ”Hvordan var det at sidde i Frøslevlejren og vente på at skulle hænges?” (Han var nemlig blevet taget, tortureret og dømt til døden, men befrielsen kom, inden dødsdommen var eksekveret). Han svarede: ”Det var ikke så slemt, for da jeg gik ind i modstandsbevægelsen, havde jeg ikke regnet med at overleve”.

Det bedste sag at kæmpe for

Det føltes dengang ikke som meningsløst at give sit liv for en større sag. Middelalderen igennem blev Roland regnet for den største ridder, fordi han og hans mænd i slaget ved Roncesvalles faldt til sidste mand, men endnu bedre er det at kæmpe for en sag med fredelige midler.
Og kristendommen er den største sag, som findes. At verden i dag er smukkere end på Jesu tid, skyldes alene kristendommen. Og det er en sandhed, som ikke kan skjules. Den åbenbares og breder sig med uimodståelig kraft. Og den Gud, som holder hånden over millioner af små sangfugle, vil også vide at holde hånden over dig. Herrens hjælp er med det skrøbelige, uværdige menneske, som vil skilte med sin kristendom.

Bliv ikke tavs

Vi lever i en tid, hvor folk nok kan acceptere, at man er religiøs. Det, som er svært at acceptere, er, at Jesus er Frelseren, den eneste chance for den syndsfordærvede menneskehed. Det er smerteligt, at kristendommen tilsvines i et gammelt kristent land som Danmark, men det værste er ikke at blive grinet af og set ned på på grund af Jesus, det værste er, om man bliver tavs af at blive drillet.
Husk at verdens budskaber er tynde og triste, men det budskab, du skal give videre, lyder: ”Frygt ikke, for se, jeg forkynder jer en stor glæde.”
Vi skal med munter glæde bære den vanære og foragt, som altid følger af virkelig troskab mod Kristus, for vanæren følges af glæde.

Søndagens tekst: Matt. 10:24-31

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Opmuntring til frygtløshed
24Husk at en lærling ikke står over sin mester – en tjener står ikke over sin herre. 25Lærlingen må acceptere, at det går ham som hans mester – og tjeneren, at han deler skæbne med sin herre. Når jeg, der er jeres mester, bliver kaldt for Djævelen selv, hvad vil de så ikke kalde jer?
26Men I skal ikke være bange for dem. Hvad der er skjult nu, vil blive åbenbaret engang. 27Hvad jeg fortæller jer i det skjulte, skal I fremsige offentligt. Hvad der hviskes jer i øret, skal I proklamere, så alle kan høre det. 28Vær ikke bange for dem! De kan kun slå kroppen ihjel, men jeres sjæl kan de ikke dræbe. I må hellere frygte ham, som kan sende både krop og sjæl i Helvede.
29Hvad sælges et par spurve for? Nogle få mønter. Alligevel er der ikke en eneste spurv, som falder til jorden, uden at jeres Far ved om det. 30Selv hårene på jeres hoved har Gud tal på. 31Vær ikke bange. I er mere værd end mange spurve.