Kartoffelferie var hårdt slid

Mange voksne fra landet har som børn været med til at tage kartofler op i efterårsferien. I dag foregår det altsammen med maskiner, som også kan sortere i størrelser og kvalitet.
Mange voksne fra landet har som børn været med til at tage kartofler op i efterårsferien. I dag foregår det altsammen med maskiner, som også kan sortere i størrelser og kvalitet.

Da Kong Frederiks d. VI indførte undervisningspligt for alle børn i 1814, tog han hensyn til, at børn på landet skulle hjælpe til med arbejdet derhjemme.

Derfor kom landbo-børn kun i skole hveranden dag, mens bybørn skulle i skole hver dag.
Børnene passede gæs, geder og lam. Pigerne hjalp mødrene og drengene fædrene.
Forældrene fik også lov at holde børnene hjemme fra skole i de uger, hvor kornet skulle såes og senere høstes.
Fra 1823 blev det også tilladt at holde børnene hjemme, når kartoflerne skulle op af jorden.
Først på det tidspunkt var danskere for alvor begyndt at spise kartofler.
Mens faderen eller karlen gik gennem kartoffelrækkerne med hesten og en plov, der skubbede kartoflerne op af jorden, kravlede børn ned til 6-års alderen bagefter og samlede knoldene op.

Fra Sydamerika

Kartoflen stammer fra de sydamerikanske Andesbjerge, hvor den er blevet dyrket i mere end 6.000 år.
Spanierne bragte kartoflen til Europa omkring 1570. Og formentlig kom kartoflen til Danmark med de franske huguenotter, som flygtede hertil og fik lov at slå sig ned i Fredericia i 1720. (De var protestanter og havde gjort oprør imod den katolske kirke.)
Da kartoflen blev indført fra Sydamerika, syntes bønderne ikke, at det var en ordentlig føde – de foretrak brød. Men det var forståeligt nok, for i starten vidste man heller ikke, at kartoflerne skulle koges…
Kartoflerne fodrede man derfor grisene med.

Fine folks spise

Mens bønderne ikke brød sig om kartoflerne, vidste overklassen allerede i 1700-tallet, at kartofler var meget nærende. Man kaldte den nye eksotiske rodfrugt for potatos.
Herremænd og andre højt på strå forsøgte at få befolkningen til at spise kartofler.
Og lidt efter lidt blev befolkningen overbevist, og i midten af 1800-tallet afløste kartoflerne brød til hovedmåltidet.
Ved den første landbrugstælling i 1837 blev der dyrket kartofler overalt i Danmark.
Da kartoflerne hurtigt kunne rådne eller tage skade af frosten, var det vigtigt, at børnene hjalp med at få dem op.
Nogle forældre udnyttede måske lidt for meget, at børnene kunne holdes hjemme for at samle kartofler. Så i 1899 blev det efter klager fra lærerne fastlagt, at kartoffelferien kun skulle være i uge 42.
De bastante sorter, man dyrkede dengang var ikke så tidligt modne, som vores ”nye kartofler” fra Lammefjorden er i dag. De kunne ligge i jorden til ind i oktober.
Henri.