Bøn vælter mure

Mange mennesker har i forbindelse med murens fald for 25 år siden undret sig over, hvordan det hele kunne lade sig gøre, uden at et eneste skud blev udløst. Og det er da forståeligt, men nu her op mod fejringen af murens fald er der kommet oplysninger for dagen, som godt kan give en forklaring. 

Det viser sig at en pastor Christian Führer har spillet en stor rolle i slutspillet om DDR’s undergang. Det hele skyldes slet ikke storpolitik, men lige så meget modige menneskers beslutsomhed om at benytte sig af et andet, og desværre ikke altid værdsat virkemiddel, nemlig bøn.
I 1982 begyndte pastor Christian Führer at arrangere fredsbønner i den protestantiske kirke i Leipzig. Nogle forsøgte at sabotere det, men præsten holdt ud. Han vidste, at bøn kan flytte bjerge og vælte mure, så han satsede på bøn. Frimodigt talte han om kærlighed og fred og betonede, at mennesker var frie og selv kunne udtrykke sig som de ville.
Den 9. oktober (en måned før murens fald) tog det for alvor fart med fredsmøderne. 70.000 deltog med bekendelsen ”Wir sind das Volk”. Vi er folket. Senere kom der endnu flere til, og til sidst nåede man op på 320.000 mennesker, som repræsenterede fredens budskab midt i en kold tid, hvor mure havde adskilt venner såvel som familier.
Ingen kan i dag med en politisk vinkel forklare murens fald. Det kunne jo være, at bønnen var den afgørende faktor. Pludselig blev der givet ordre til højre og venstre, og frihedens bølge var ikke til at standse.

Også inden for kirken må vi være på vagt og være med til at nedbryde kunstige mure. Vi må aldrig blive os selv nok, men også have kærlighed til at række ud mod anderledes Kristustroende.
En digter (Anton Berntsen) fra Vejle skrev engang:
”Jeg spørger ej om retning og parti, ej om de sidste religiøse moder! Jeg vandrer glad den gamle himmelsti og rækker hånd til hver en ærlig broder; grundtvigianer eller metodist, missionsmand eller Frelsens Hær – det får at være, blot hele hjertet er hos Jesus Krist, og livet bærer frugt hans navn til ære.”