5 gange i kirke på én søndag

I søndags slog jeg min personlige rekord for kirkegang. Det lykkedes mig ikke blot at besøge 5 kirker, men også at tale i fire af dem!

Forklaringen er, at vi netop i denne uge har en kampagne med Per Hyldgaard her i den muslimsle by, Ngaoundere, i Cameroun midt i Afrika. Min medrejsende, Dan Ahlmann fra Esbjerg, syntes ikke kirkerne rigtigt var kommet op på mærkerne med forberedelserne. Fx måtte vi selv ud og hjælpe dem med at klæbe 5.000 plakater op i sidste øjeblik.
Så Dan slog i bordet og forlangte, at han og jeg skulle ud i en flok kirker i søndags. Jeg klarede fem, men han syv! Da jeg nåede til den femte, havde han været der.
I den første kirke klappede menigheden og gav højt udtryk for deres mening undervejs i min “prædiken” med Ja! Amen! og Hallelujah! Og trommeslageren slog sig løs, hver gang jeg sagde noget velsignet.
Den næste kirke var en pinsekirke. Her var så mange, at folk måtte stå udenfor kirken. Vi fik os presset op foran, og jeg kom med en ny “prædiken”. Jeg syntes, de så lidt skeptiske op på mig, måske fordi jeg kom til at sige noget knap så velsignet på mit gebrokne fransk?
Men da præsten gav mig hånden og hilste af, var alle glade.
Så styrtede vi videre til næste kirke. Her råbte taleren meget højt om synd, og så vidt jeg forstod, var han nærmest imod. Jeg måtte holde fast i plastikstolens armlæn og kigge ned i cementgulvet for ikke at føle mig ramt.
Men bagefter inviterede præsten “den Guds mand” – det var mig – op for at bringe et ord. Jeg opfordrede dem til at invitere ikke blot deres venner, men også deres fjender med til vores udendørs møder. Og jeg var overbevist om, at de ville få ekstra medlemmer, for der kommer altid hundredvis – nogle gange tusindvis – af nye kristne med ved Pers kampagner.
Men så kom jeg til at kigge ud over den tætpakkede forsamling, og der var ikke én ledig plastikstol. Så jeg sagde, at de nok måtte få sig en større kirke.
Da jeg havde sat mig igen, proklamerede præsten begejstret, at den Guds mand – det er stadig mig – havde profeteret, at de ville få en større kirke. Og hele menigheden svarede Amen! Og brød ud i jubel.
Nu må vi så håbe, at jeg ikke er en falsk profet, men at de får en større kirke med plads til alle de nye.