Paradiset i Betlehem

Historien om de vise mænd fra Østerland, som ved hjælp af en stjerne finder vej til Betlehem for at tilbede Marias søn, er kendt af alle. I B. S. Ingemanns salme: ”I Østen stiger solen op” lyder et par vers i teksten sådan:

Den hilser os fra lysets hjem, hvor først Guds lys oprandt,
med stjernen over Betlehem, som Østens vise fandt.
Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord,
et glimt fra Paradisets kyst, hvor livets abild gror.

Ingemann binder Paradiset i skabelsen sammen med det, der sker i Betlehem. Han har forstået budskabet om barnet i krybben. Det er Gud selv, i dette barn, som skaber nyt. Med dette barn er Guds rige igen blevet synligt.

Slangen i Paradis

Men også her er der én, som vil forstyrre ”Paradis” i Betlehem. Ligesom slangen forstyrrede Adam og Evas tilværelse i Edens have, er Herodes den slange, der listigt sneg sig ind og søgte at dræbe Marias nyfødte søn.

Herodes er et snedigt og begavet magtmenneske. Men det kom alligevel bag på ham, at de vise mænd spurgte: ”Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne stige op i øst.” Han blev næsten panisk over at høre, hvad han ikke vidste, at en nyfødt konge skulle være født i Judæa i hans magtområde. Han ser i ånden en konkurrent, som en dag vil sætte ham fra tronen.

Med gode miner til slet spil forsøger han at genvinde det tabte. Behændigt og manipulerende vender han sin forfærdelse til en påtaget interesse. Han ønsker, at de vise mænd skal komme tilbage med besked om, hvor barnet er, så han også kan komme og tilbede. Her fremstår Herodes som løgner og bedrager. Listigt forsøger han at forføre de vise mænd til at tro, at han har rene hensigter.

Ikke et glansbillede

Hvis historien kun havde handlet om de vise mænd, men ikke også om Herodes’ sataniske angreb, så vil den for det første ikke være sand og værdien for os være borte, og det hele fremstå som et glansbillede. Desværre er det ofte det, vi ser. Et billede af det lille barn i krybben, med hyrderne og de vise mænd stående omkring sig, som den rene idyl.

I Betlehems ”Paradis”, ved Jesu fødsel, er Guds kamp begyndt mod Satan – først i Herodes’ skikkelse, en kamp, som Jesus fortsatte og kæmper helt til ende. På korset, Langfredag og ved opstandelsen Påskemorgen, vandt han den endelige sejr. Satan forsøger stadigt desperat at få magt over menneskehjerter, men hans magt er brudt, og Guds magt er større end hans, og derfor har vi intet at frygte.

Bag julekrybbens fredfyldte ro findes Herodes’ sorte skygge, og med ham i baggrunden bliver Jesu fødsel lidt skræmmende. Den bliver til vores virkelighed, hvor kærligheden ikke har gode vilkår ret lang tid ad gangen. Hvor det lille og svage menneske ikke har den samme ret til livet som den store og stærke. Hvor det gode altid bliver mødt med løgnen. Hvor den falske kærlighedserklæring slår mennesker ihjel.

Vished og forventning

Men troens vished og håbets forventning lever. Vi ser frem til den virkelighed, Gud har lovet, som beskrives i den store vision i Bibelens sidste skrift, Johannes’ Åbenbaring. Visionen om paradistilstande og Guds totale herredømme på jorden, som skriften lover: ”Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem. Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, som sidder på tronen, sagde: Se, jeg gør alting nyt! Og han sagde: Skriv! For disse ord er troværdige og sande. Og han sagde til mig: Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn.”

Søndagens tekst: Matt. 2:1-12

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus hyldes som en kongesøn

1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østens land til Jerusalem. De spurgte: 2»Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.«
3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: »Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?«
5»Ja,« svarede de, »i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6‘Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal lede og vogte mit folk, Israel!’«
7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8»I skal søge efter barnet i Betlehem,« sagde han. »Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.«
9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.
12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.