Om dødshjælp

Jens Peter Lauge Giversen
Nørager 1 B st. th.
6400 Sønderborg

Af og til er der debat om aktiv dødshjælp og passiv dødshjælp. I nogle sammenhænge to udtryk for det samme. Det forventes, at lægerne – og sygeplejerskerne – skal besørge det. Men hvorfor skal de det? Det stik modsatte af, hvad de får deres uddannelse til.
Tidligere havde vi i DK rakkere til at sørge for aflivning. Retsløse personer uden selvbestemmelse, der bare blev indkaldt til at besørge det uden mulighed for at nægte. Er det et sådant samfund, vi er ved at genindføre?
Allerede i 1980erne vidste man i USA, at nogle abortlæger er alkoholikere. Og måske også narkomaner. Medikamenterne er jo indenfor rækkevidde i massevis. Sygeplejerskerne er der vist ikke statistikker om. Men de er jo lige så udsatte. Er det rimeligt og medmenneskeligt at forvente, at læger og sygeplejersker skal ødelægges ved at være retsløse bødler?
De ufødte kan ikke protestere mod aflivning. Og nu vil vi udvide med flere frasorterede.
En dag når vi frem til Matt. 25:31-46. På hvilken side af dommerens trone forventer vi at stå? Og når han afsiger sin kendelse, skal det så være v. 34-40? Eller skal det være v. 41-45?