Hvad finder en ærlig søger?

Af Flemming Petterson Frikirkepræst Korsør
Af Flemming Petterson
Frikirkepræst Korsør

Nikodemus, Farisæeren, Den Ærlige Søger kendte skrifterne og fulgte med i tiden. Som mange andre ventede også han på opfyldelsen af profetien om jødernes Messias. Men hvem var nu denne mand – Jesus?

Meget tyder på, at Nikodemus handlede på egen hånd, men han bruger dog vi-formen, når han indleder sin samtale med Jesus: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud«. Nikodemus var meget personligt optaget af at undersøge sagen til bunds. Han nøjedes ikke med antagelser for eller imod hos sine egne, farisæerne, og han tog ikke bare uden videre udgangspunkt i folkets meninger og historier om denne Jesus, der var begyndt at gå omkring og tale om himmeriget og helbrede de syge. Han ville gøre alt for at undersøge sagen ved en direkte henvendelse til hovedpersonen selv.

Søger svar i fred og ro

Nikodemus havde valgt et sted og et tidspunkt uden for offentlighedens og de farisæiske kollegaers og en masse disciples søgelys. Han kommer til Jesus om natten.
Nikodemus undrer sig. Han tænker måske det, som Jesu disciple talte højt om indbyrdes: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?« (Matt.8:27). Hans udgangspunkt er åbenhed, ingen forudfattede meninger, plads til alle muligheder, ingen skal være dømt på forhånd. Han er bare søgende efter sandheden.
Nikodemus er så åben og anerkendende fra starten, så han tiltaler Jesus med titlen ”Rabbi” – den lovkyndige lærer.

Her er Jesus søgervenlig

Jesus er meget søgervenlig i bedste forstand. Han tager imod Nikodemus uden forbehold, og i en lille, kort personlig samtale bringer han Nikodemus på en rejse fra usikkerhed og uvidenhed frem til en forståelse af sandheden.
Om Nikodemus blev troende vides ikke, men at han fik tiltro til Jesus som en retfærdig mand som gjorde ting, han kun kunne gøre, fordi Gud var med ham, det er sikkert. Han fik så megen tiltro til Jesus, så han over for sine egne farisæiske kollegaer tog Jesus i forsvar, da ypperstepræsterne og farisæerne var ude efter Jesus (Joh. 7:50-52).
Ikke nok med det, da Jesus var blevet korsfæstet, og Josef fra Arimatæa bad om at måtte tage liget af Jesus hen til en grav, da var Farisæeren, Søgeren, Nikodemus også med! (Joh.19:38-40).

Vi er skabt i Guds billede og skabt med en iboende trang til at blive ”tændt” af Gud.
Vi er skabt i Guds billede og skabt med en iboende trang til at blive ”tændt” af Gud.
Der er mange søgere – også i dag

Hvor mange mennesker er der mon ikke i vores tid i den danske multikulturelle befolkning, der er søgende, og som søger efter at finde sandheden. Den sandhed, der sætter fri og giver liv, både her og nu, og evigt liv herfra og ind i evigheden. Mennesker, der søger svar på alle livets store eksistentielle spørgsmål, og vejledning til at leve og overleve i hverdagen med dens små og store udfordringer.
Jesus udfordrer Nikodemus’ forståelse af sammenhængen mellem det naturlige og det overnaturlige.
Jesus siger: ”I må fødes på ny”, og han forklarer helt enkelt, at ”Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd” (Joh.3:6).
Det synlige og det usynlige – det kødelige og det åndelige – det jordiske og det himmelske – må mødes og forenes. Først når den åndelige fødsel er en realitet, kan et menneske se og opleve Guds rige. Da er Guds rige i os og iblandt os, og vi kan få lov til at leve det ud.
At blive født på ny kan sammenlignes med at tænde et stearinlys.
Designerens mål med at skabe sit stearinlys er at skabe noget, der er smukt og funktionelt, og som er bestemt til at lyse op. Men på trods af lysets smukke former og farver er den ultimative hensigt med lyset først nået, når lyset sættes frem på et bord, og når lysets ejermand sætter ild til lyset.
Sådan er det med mennesket. Det er skabt i Guds billede og skabt med en iboende trang til at blive ”tændt” af Gud. Velkommen til, ligesom Nikodemus, at tage på din egen rejse mod Gud og sandheden.

Søndagens tekst: Joh. 3:1-15

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

De, der bliver genfødt ved Guds Ånd, får evigt liv
1En aften efter mørkets frembrud kom en af de jødiske ledere, en farisæer ved navn Nikodemus, for at tale med Jesus. 2»Mester,« sagde han, »vi er klar over, at Gud har sendt dig, for ingen kunne gøre de mirakler, du gør, hvis ikke Gud var med ham.«
3Da sagde Jesus: »Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født igen, at det kan komme ind i Guds rige.«
4»Hvad mener du?« udbrød Nikodemus. »Et voksent menneske kan da umuligt komme ind i sin mors mave igen og blive født endnu en gang?«
5Jesus svarede: »Det siger jeg dig: Det er kun, hvis et menneske bliver født af både vand og ånd, at det kan komme ind i Guds rige. 6Et menneske føder et menneskebarn, men Guds Ånd føder et åndeligt barn. 7Du skal ikke være så forundret over, at jeg sagde, at I skal fødes igen. 8Tænk på vinden. Den blæser, hvorhen den vil. Du kan ikke se, hvor den kommer fra, eller hvor den skal hen, men du kan høre dens susen. Sådan er det også, når Guds Ånd giver et menneske åndeligt liv.«
9»Jamen, hvordan kan det ske?« spurgte Nikodemus.
10Jesus svarede: »Du er lærer for Israels folk. Forstår du det ikke? 11Det siger jeg dig: Vi taler om det, vi kender til, og vi fortæller om det, vi har set – men I tror ikke på os! 12Hvis I ikke tror mig, når jeg fortæller jer om de jordiske ting, hvordan skulle I så kunne tro mig, hvis jeg begyndte at fortælle jer om de himmelske? 13Intet menneske har fået lov at se, hvad der er i Himlen, undtagen Menneskesønnen, som jo er kommet ned fra Himlen.
14-15Ligesom Moses løftede kobberslangen op og satte den fast på en stang ude i ørkenen, og de, der så hen på den, reddede livet, sådan skal Menneskesønnen løftes op, så enhver, der ser hen til ham og tror på ham, vil få det evige liv.«