Opmuntringer fra Det Gamle Testamente prædikener

Anmeldt af Vibeke Gregersen

Kirsten Nielsen er tidligere professor i Gammel Testamente på Aarhus Universitet og har et større teologisk forfatterskab bag sig. 1989-2009 virkede hun som ulønnet hjælpepræst i Skejby og Lisbjerg. Det var her, at bogens prædikener blev holdt.

Kirsten Nielsen skriver i sin introduktion til bogen, at ”ingen tekst bliver til eller bliver læst isoleret. Tekster indgår altid i netværk af tekster. Sådan er det inden for Bibelen selv, og sådan er det, når der holdes gudstjeneste med tekstlæsninger og prædiken, ritualer og salmesang. Jeg ser det som prædikantens opgave at skabe en samtale mellem de tekster, der kommer til orde i den konkrete gudstjeneste” (s. 8).
Denne samtale mellem teksterne bliver både til øjenåbnere og berigende, inspirerende læsning. Teksterne bliver levende og forkynder Guds tale til den enkelte og ind i den verden, vi lever i.
Efter læsningen af hver prædiken har jeg følt mig opbygget, tiltalt og opmuntret. Også der, hvor prædikenen har haft størst fokus på den gammeltestamentlige tekst, skinner evangeliet klart igennem. Der refereres ofte til dåbens og nadverens betydning som det sted, hvor Guds rige er os nær på en særlig måde, og hvor vi møder hans kærlighed og tilgivelse.

Klar og enkel forkyndelse
Det ville måske være nærliggende at tro, at bogen primært har relevans som inspiration for præster og andre forkyndere. Men mange andre vil kunne have glæde af disse prædikener. Sprogligt er de ”til at forstå”. Fx i en prædiken over Jesu korsfæstelse står der: ”Hver eneste en af os kender til at have voldt andre sorg. Og vi ved, at der ingen trøst er i at undervurdere den sorg, vi er skyld i. Skulle så Gud selv vise sig for os og smile venligt og sige: Herre Gud, lidt ulykke fra eller til i en verden fuld af ondt – så ville vi straks forstå, at det ikke var Gud, der havde vist sig for os, men hans modbillede. Hver eneste sorg i denne verden er også Guds sorg, hver eneste smerte er også hans. Gud ser ikke stort på, hvordan vi lever med hinanden. Og som vor skaber må han, ligesom forældrene gør det, stille os til regnskab for vore handlinger. For hvad vi gør af forkert, er ikke blot ondt mod andre mennesker, men strider mod Guds vilje og er dermed synd mod ham. Og her ved Gud, at den skyld vi pådrager os, ved at gå vore egne veje og ikke hans, den kan vi aldrig betale af, hvor meget vi så end gør os umage. Den må han selv betale” (s.58-59).
Så klart og enkelt kan det siges!

Kirsten Nielsen: Det Gamle Testamente på prædikestolen
198 sider • 247,50 kr. • Præsteforeningens Forlag