En skuffende sangtime

En stor buffet, som jeg går skuffet og sulten fra. Sådan har jeg det med denne bog.

Den er på over 400 sider, har 18 forfattere og består af 28 kapitler med hver deres emne.

Ifølge bogens indledning er den primært for kirkemusikere, organister og præster, men også for ”salmeinteresserede af enhver art”. Men det har flere af kapitlerne for mange fagudtryk til. Andre er for brugsanvisningsagtige til at have almen interesse, fx hvordan man arrangerer babysalmesang, eller hvilke salmer man kan vælge til vielse og begravelse.

Kun folkekirke

Bogen handler kun om salmesangen i folkekirken og kommer ikke ind på de store danske salmedigteres liv i den katolske kirke og frikirkerne. Der er artikler om gospel og alternative folkekirkegudstjenester med sang og musik af Steffen Brandt og C.V. Jørgensen. Men der er ikke artikler om lovsangs- og tilbedelseskor, som især spiller en rolle i frikirker, valg- og frimenigheder, og faktisk også i nogle folkekirker.
Det er komisk at fremhæve, at børn og unge skal lære salmer for, ”at der fortsat vil være nogen, der kan synge for til fremtidens begravelser.” Det er tragisk, at biskop Marianne Christiansen begrunder behovet for begravelsessalmer med, at de er ”det nødvendige sprog om det, der ikke kan tales fornuftigt om: Opstandelseshåbet og saligheden”.

Interessante oplysninger

Selvom der er mange øde strækninger, er der også interessante oplysninger undervejs. Vi får at vide, at
• det var Martin Luther, der indførte, at de almindelige kirkegængere skulle synge til gudstjenester.
• den første danske gudstjeneste med danske salmer blev holdt 1. juni 1527 i Malmø, som dengang var dansk.
• den mest kendte og sungne salme i de nordiske lande er B.S. Ingemanns ”Dejlig er jorden”.
• Kingo skrev sine salmer til kendte visemelodier.

Peter Balslev-Clausen og Hans Raun Iversen (red.):
Salmesang – Grundbog i hymnologi.
408 sider • 398 kr. • Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag.