Hvad Aarhus Domkirke, byens kloakdæksler og AGF har med hinanden at gøre?

Hvis denne bog var en roman, ville hovedpersonerne være Aarhus Domkirke og Sankt Clemens, som er den helgen, Aarhus Domkirke er indviet til.

Ribe, Slesvig og netop Aarhus er de første danske byer, der fik en biskop. Det fik de i 948, som er næsten 20 år før, Harald Blåtand rejste Jellingestenen, hvor han skrev, at han havde indført kristendommen i Danmark. Der, hvor Aarhus Domkirke ligger nu, begyndte man at bygge en domkirke omkring år 1200. Det tog henved 100 år at bygge den, og den stod kun kort tid, før den brændte ned omkring 1330.

Der er kun få rester tilbage fra den oprindelige kirke, og de indgår i den nuværende domkirke, som man straks gik i gang med at opføre og brugte ca. 200 år på at bygge.

Sankt Clemens ses i både kirken og byen

Da kirken er indviet til Sankt Clemens, bliver der også gjort rede for, hvem han var. Han var romer og blandt de første kristne i Rom og en af de første paver. Det er sandsynligvis ham, Paulus nævner i Filipperbrevet kapitel 4 vers 3. Af kejseren blev han landsforvist til Krim og led martyrdøden ved at blive druknet i Sortehavet, som han blev kastet i med et anker om halsen. Han forbindes derfor med et anker og er blevet de søfarendes skytshelgen.

Ud over at have givet navn til Aarhus Domkirke, som hedder Sankt Clemens Kirke, har han sat sig flere spor i Aarhus, som stadig kan ses den dag i dag.
I domkirken optræder han på altertavlen og i kalkmalerier, og i kirkens logo indgår Clemens-ankeret, som vender på hovedet, så det peger opad mod Gud og himlen.

Der er et anker i byens borgmesterkæde og byvåben, og i AGF’s logo, og på byens kloakdæksler ser man Clemens med sit anker sammen med Paulus, der er afbildet med et sværd, fordi han blev halshugget med et sværd. Og der er lokaliteter opkaldt efter Sankt Clemens: Skt. Clemens Torv, Skt. Clemens Bro og Skt. Clemens Stræde.

Forståelig, men ikke helstøbt

Forfatteren forklarer sig, så han er til at forstå. De enkelte informationer er oplysende i sig selv, men teksten som helhed er ikke helstøbt. Det samme emne bliver behandlet ad flere omgange, og der vises frem og tilbage i bogen, og det endda uden sidehenvisninger. Der er en del billeder i bogen, men på mange af fotografierne af kalkmalerier og altertavler er det ikke til at se det, der omtales. Billederne mangler simpelthen kvalitet.

Mere end en Aarhus-historie

Aarhus Domkirke slår flere rekorder. Med en længde på 93 meter er den Danmarks længste kirke, tårnet på 96 meter er Danmarks højeste kirketårn, orglet er Danmarks største kirkeorgel og det er den kirke i Danmark med flest kvadratmeter kalkmalerier og med det største danske kalkmaleri, som er på 220 kvadratmeter, og endelig er altertavlen Nordens største middelalder-altertavle.

Aarhus Domkirke har noget at byde på, som rækker ud over Aarhus’ bygrænse. Det samme gælder denne bog. Selvom den vil være mest interessant for folk i Aarhus eller med kendskab til byen og dens domkirke, er den mere end en Aarhus-historie.

Titlen oversælger

Titlen ”Fromhed og magtspil” oversælger. Det kan lyde, som om der er lagt op til et drama inden for kirkens verden. Men det dækker blot over, at de middelalderlige biskopper ofte var ud af indflydelsesrige familier og en del af kampen om magten i samfundet for dem selv og deres familie. Bogens undertitel ”domkirker og hellige mænd i Aarhus” er mere præcis.

Når der tales om domkirker i flertal, er det, fordi der før den nuværende domkirke har været en domkirke på Frue Kirkeplads. Resterne fra den er nu kryptkirke under Vor Frue Kirke (den folkekirkelige på Frue Kirkeplads og ikke den katolske i Ryesgade). Men den biskop, der satte gang i byggeriet af den nye domkirke, var ud af en kendt adelsslægt, Hvideslægten.

Og en af grundene til, at han valgte et nyt sted til den nye domkirke, kan være, at han ville frigøre sig fra den oprindelige domkirke og komme til at stå som bygmesteren af en helt ny domkirke – ligesom nutidige politikere kan ønske at blive forbundet med prestigebyggerier.

Flere hellige mænd

Undertitlens anden del ”hellige mænd i Aarhus” henviser til, at Sankt Clemens ikke er den eneste helgen, der har haft betydning i Aarhus. I middelalderen var Hellig-Niels en populær lokal helgen. I 1254 og 1255 forsøgte kirken at få ham helgenkåret, men paven gav afslag på det. Han blev oprindelig begravet i den gamle og første domkirke, men flyttet til den nye. Han er ikke kendt i dag, men her får vi en fyldig levnedsbeskrivelse af ham og hører om den rolle, han har spillet for kirken i Aarhus og for Aarhus by.

Erling Agergaard: Fromhed og magtspil – domkirker og hellige mænd i Aarhus.
207 sider. 279,95 kr.
Forlaget Hovedland.