Venstre sidebanner eksempel

Tilgivelse for et ufødt liv

Kvinde ser på morgensolen i parken.
Kvinde ser på morgensolen i parken.

Jeg tog et liv. Et villet liv, og jeg skal stå til regnskab for det valg engang på den anden side.

Under skovens grønne himmeldække sidder jeg og snuser ind. Livet forplanter sig i mit lungevæv og føres autonomt ud i mit blod og videre til resten af kroppen. Havde jeg dog bare valgt anderledes dengang. Jeg skulle have sat mig her på samme sted og forsøgt at lytte efter. Her på et jordisk tæppe af blade ville jeg kunne have tydet svaret i trækronernes symfonier. Du ville have svaret mig ærligt, uden afvejninger. Dit svar ville have affejet alle lovlige undskyldninger om formildende omstændigheder på grund af uddannelse, økonomi, parforholdssituationen. Ja, dit svar ville have været helt og aldeles kompromisløst. Du ville have sagt: ”Lad være! Vi skal nok finde ud af det sammen. Jeg er med dig.”
Men jeg lyttede kun til mine egne og hans fantasiløse forestillinger om fremtiden, og jeg lod mig overvælde af de umiddelbare begrænsninger, et andet valg ville have medført.
Fra en gren ovenover afbryder en sangdrossel mig i mine angrende tilnærmelser. Du sørger for luftens fugle og markens liljer og befaler os ikke at bekymre os, men at have tillid til Dig. Havde jeg dog bare forstået det helt op i mit hoved og ikke bare i hjertet. Måske ville min umiddelbare fremtid ikke være blevet, som jeg havde forestillet mig, men den var blevet uden fortrydelse. Du har jo desuden for vane at vende noget uønsket til noget godt.
Jeg ved, at du tager dig godt af mit ufødte liv i dit store himmelske børnehjem, men jeg er lidt for spændt på den dag, hvor jeg skal stå ansigt til ansigt med den sjæl, som aldrig fik en chance for at forandre mit liv. Den dag vil jeg sige, at jeg er ked af det, og at jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det om. Hvilke ord vil være tilstrækkelige?
Jeg har bedt vores store Skaber om tilgivelse, og på grund af ham, som jeg forestiller mig, du muntrer dig hos til evig tid, har jeg fået visket tavlen ren. Selvom jeg tog et liv, er min straffeattest nu ren som sne.
Jeg hører det i sangdroslens ubekymrede triller.
Hilsen den der har fået tilgivet meget