Blinde vogtere

En ung kvinde, som ellers ikke plejer at komme i nogen kirke, deltog i det helbredelsesmøde, se omtalen. 

Hun blev faktisk helbredt. Helbredelsen, forkyndelsen og den kærlige atmosfære, hun mødte, gjorde stort indtryk.
Da hun kom hjem, søgte hun på internettet for at læse mere om forkynderen, som havde været redskab til hendes og mange andres helbredelser.
Til hendes overraskelse var det meste, hun læste, kritiske og negative angreb. Og det gjorde hende ikke blot ked af det, men også meget forvirret og fortvivlet. Nu havde hun ellers lige oplevet, at det med Jesus alligevel var rigtigt, og at det var meget bedre, end hun i sin vildeste fantasi havde forestillet sig.

Det alvorlige i denne historie – og grunden til, at jeg nævner det her i lederen – er, at det som regel er såkaldte kristne, der anklager andre kristne, længe før verden gør det.
Disse selvudnævnte ”vogtere” tror, de ved, hvad sandheden er. De kan ”kristendommen” udenad og har deres fastlåste teologiske opfattelser, som de har overtaget fra andre eller studeret sig frem til. De kender alle de rigtige meninger, så de kan så tvivl om andres levende tro. Men de har ikke selv begrebet, hvad Jesu budskab går ud på.
De kritiserer høje åndelige ting, som de ikke forstår, ud fra en menneskelig tankegang. Deres åndelige erfaringer er ofte så begrænsede, at de er som pattebørn i Guds rige (Hebr. 5, 12-13). Alligevel stiller de sig op som både anklagere og dommere overfor kristne ledere, som de ikke når til sokkeholderne.
Paulus skriver i 1. Kor 2,14: ”Uåndelige mennesker kan ikke forstå eller tage imod det, der kommer fra Guds Ånd. For dem er det jo bare tåbelig snak. De er ude af stand til at forstå det, for det skal bedømmes åndeligt.”

Det er bl.a. om sådanne mennesker, at Jesus siger:
”Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.” (Matt. 23,13)
Det er tragisk, hvis vi selv går glip af Guds riges velsignelser, fordi vi er fyldt med fordomme, frygt eller hovmod. Men det er endnu mere alvorligt, hvis vi med vores kritik og advarsler hindrer andre i at få del i det.