Iransk mullah fik en drøm – og blev kristen før han døde
Mullah Hussein og hans familie var meget strenge muslimer. Da nevøen Ali og hans kone Fatimeh blev kristne, fordømte familien dem offentligt som ”urene”. Det virkede, som om mullahen aldrig ville høre evangeliet. Men så begyndte flere i familien at drømme, fortæller Dansk Europamission.
En nat drømte Fatimeh, at hun skulle fortælle mullahen, at Jesus er Gud. Da hun vågnede den morgen, følte hun sig nervøs. Det kunne være meget farligt. Mullahen kunne få hende arresteret for at missionere, hvilket er en alvorlig forbrydelse i Iran.
Fatimeh ringede til en erfaren kristen. Han opfordrede hende til at adlyde drømmen og beroligede hende med, at hun ville være omsluttet af forbøn. Herefter gik Fatimeh. Da hun ringede på dørklokken, bad Husseins familie hende om at gå. De ønskede ikke at have en frafalden i deres hus. Men da mullahen hørte, hvem der havde ringet på, ønskede han mærkeligt nok at se hende. Fatimeh gik ind huset, tog skoene af og blev ført hen til mullahens arbejdsværelse.
Der satte hun sig på gulvet, så mullahen i øjnene og spurgte: ”Ved du, at Jesus er Gud?” Mullahens svar forbavsede Fatimeh. Han svarede: “Ja, jeg tror at Jesus er Gud … lad mig fortælle dig hvorfor. Sidste nat drømte jeg, at du – og det var helt sikkert dig – havde et budskab til mig. Og i min drøm fik jeg at vide, at jeg skulle tro på, hvad du sagde.”
Fatimeh var taknemmelig for Helligåndens ledelse. Hun delte evangeliet med Hussein og ledte ham derefter i en bøn om omvendelse. Kort efter døde Hussein i troen på Jesus.
Flere og flere mennesker møder Jesus i det shiitiske Iran. Iranernes hjerter står vidt åbne i denne tid. Det mest konservative skøn siger, at mindst 370.000 er konverteret fra islam til den kristne tro.
Disse nye kristne har brug for bibler. Derfor er Dansk Europamission med til at smugle bibler ind i Iran. Det koster 80 kroner at trykke, udgive og distribuere en indbundet bibel af højeste kvalitet i Iran. Den høje kvalitet er vigtig i mellemøstlig kultur, fordi den er udtryk for respekt for en bogs budskab, oplyser Samuel Nymann Eriksen.
