Guds rige er kraft og kærlighed

Det liv, Gud har sat i gang, fascinerer mig gang på gang. Overdådigt i sin mængde og kraftfuldt, uanset størrelse. Se på et blomstrende frugttræ, en myretue eller andre af naturens kunststykker, når foråret for alvor sætter ind.

Der er tale om et overflødighedshorn af liv, hvor dufte, summen, kriblen og krablen er skridt på vej mod moden frugt. I de tidlige forårsmåneder er det overskueligt med krokus og vintergækker, der bryder den mørke og kolde jords overflade, men når resten af forårssymfonien toner med, så er der tale om en sand eksplosion af liv og et fuldstændigt uoverskueligt skaberværk, der dog passer perfekt sammen.
Sådan oplever vi også kærligheden. Kærligheden mellem mennesker – og kærligheden mellem mennesker og Gud. Overdådig og altomfattende i sin natur. Overvinder forhindringer og finder veje, vi ikke havde fantasi til at forudse. Gud er kærlighed, og derfra stammer alt dette liv. Både livet i os og omkring os.
Det er denne kærlighed og dette liv, som satte alting i gang. Gud skabte. Og det er samme liv og samme kærlighed, der igen og igen udfolder livets under for vore øjne – og i os selv. Kærligheden, som tror alt, udholder alt og håber alt. Livet, som ikke holder igen, overvinder begrænsninger og bliver ved med at prøve.
Med denne korte refleksion over livet, som Gud skabte ud fra sin kærlighed, så har vi to grundelementer i Guds rige på plads. Skaberens ubegrænsede kraft og hans betingelsesløse kærlighed.

Sædekornet

I dagens lignelse bruger Jesus sædekornet som et billede på Guds rige. Der går mange dage, fra kornet bliver lagt i jorden, til kornet bliver modent og høstet. Der er mange hverdage i Guds rige. Det er langt de fleste. Og sådan er det jo nok for hvert menneske også. Det er i hverdagen, Guds rige hører til. Det er jo et stående spørgsmål, om man kan høre græsset gro. De fleste planter vokser rigtig langsomt, men støt og stadigt. Sådan er det også med Guds rige. Når man ser tilbage over tid, så kan man se udviklingen og væksten.

Den erfaring synes jeg også selv at have gjort i mit liv. Jeg udvikles som menneske hele tiden, og min relation til Gud vokser og udvikler sig. Jo ældre jeg bliver og lærer mig selv at kende, jo bedre passer Gud og jeg sammen. Jeg er holdt op med at have et uholdbart glansbillede af mig selv og ser mere realistisk på mig selv. Sådan som Gud hele tiden har set mig. Han har hele vejen elsket mig ubetinget. Efterhånden stemmer vores syn på hinanden mere og mere overens. En livslang udvikling af en bæredygtig relation.

Sennepsfrøet

Jeg har engang hørt, at sennepsfrøet er mere modstandsdygtigt overfor radioaktiv bestråling end andre større frø. Hvor vidt det er sandt, kan jeg ikke afgøre, men min erfaring er, at billedet holder, når det drejer sig om livet, som Gud skabte, og den kærlighed, der motiverede ham til at skabe. Ofte har jeg oplevet, at de små ting har haft størst betydning.

Jeg tænker fx på de mange andagter, jeg har haft mulighed for at holde i varmestuen, hvor mennesker med ondt i livet holdt til. Eller rundt omkring på plejehjem og i pensionistforeninger, hvor vi kom for at synge og spille og fortælle om Guds riges arbejde. Sjældent har jeg oplevet hellige øjeblikke som disse. Få minutters opmærksomhed, hvor Guds Ord stod knivskarpt, og Guds Ånd var mærkbart tilstede. Mennesker som ofte sjældent eller aldrig nærmede sig kirken. Dér i disse få øjeblikke blev relationer mellem mennesker og Gud etableret eller genopdaget og styrket. Der var Guds rige synligt til stede. Det talte ikke på statistikken om menighedsmedlemmer, men jeg er overbevist om, at himlen holder regnskab, og Gud taber ikke en eneste.

Guds rige er dér, hvor vi kan ”bygge rede” og finde skygge, for at blive i lignelsens billede. Kort sagt: Guds rige hører hjemme i hverdagen, hvor Guds kraft og kærlighed kan udfolde sig og vokse.

Dagens tekst: Mark. kap. 4:26-32

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Om Guds riges vækst
26 Jesus fortsatte med et andet billede på Guds rige: »En landmand går ud og sår korn i sin mark. 27 Så går han hjem, og den ene dag følger den anden. Mens han sover, og mens han er vågen, vokser kornet ude på marken, uden at han kan forklare, hvordan det går til. 28 Jorden bærer frugt helt af sig selv. Først strå, så aks og til sidst kerner i aksene. 29 En dag står hele marken moden og er klar til høst. Så kommer landmanden med sin segl for at gå i gang med indhøstningen.« 30 Jesus fortsatte: »Hvad kan vi sammenligne Guds rige med? Hvilket billede kan vi bruge? 31 Jo, Guds rige er som et sennepsfrø. Det frø er det allermindste. 32 Men når det er sået, vokser planten op og breder sig mere end de andre buske. Den danner grene, som er store nok til, at fuglene kan bygge rede og søge ly i dens skygge.«