Kampen mod ondskab

I bogen Mirakler af Niels Christian Hvidt, Gyldendal 2002, er der et afsnit om kristen eksorcisme.

Det nye Testamente fortæller om utallige dæmonuddrivelser udført af Jesus selv eller af hans apostle. Det faktum, at Jesus har magt over dæmonerne, er et af de største tegn på, at han er Messias, Kristus.
Jesus er verdens lys, og derfor må mørket og mørkets fyrste vige for ham. Jesu totale opgør med Satan og dæmonerne er et af hovedtegnene på, at han er Gud.
Hvidt fortæller, at i oldkirken opdelte man arbejdet i forskellige tjenester, bl.a. biskop, præst, diakon og eksorcist. I år 398 blev man på synoden i Kartago i Nordafrika enige om et ritual, der skulle bruges ved den officielle indvielse af eksorcister. Enhver hedning, der ville være kristen, skulle automatisk gennem en eksorcisme. For at blive døbt skulle man nemlig først undersøges af eksorcisten, og fandt man, at personen havde problemer med onde ånder, skulle de først bekæmpes.

I den katolske kirke i dag har man præster, der også officielt udpeges til at tage sig af uddrivelsen af onde ånder. Hvidt fortæller, at den bedst kendte eksorcistpræst i Rom hedder Gabriel Amorth, og han har siden 1984 udført over 40.000 eksorcisme-handlinger med i gennemsnit femten om dagen.
Amorth beretter, at der er forskellige grader af besathed. Den laveste grad er de såkaldte infestationer, der ikke kun rammer mennesker, men også genstande, huse og byer. Her er det eksorcistens opgave med vievand og udfrielsesbønner at byde, at ånderne skal forlade stedet. Når personer er infesterede, oplever de ofte fysisk smerte, hvis oprindelse ingen læge kan give en forklaring på.

Det næste trin er oppressioner, hvor personen ofte vil høre stemmer, der opfordrer til selvmord eller fx forbander Jesus. Ofte vil man have smerter i maveregionen. Pågældende er plaget af ånder, der har fået delvis magt over hans krop og sjæl, således som det er tilfældet i dagens evangelium om drengen med den døvstumme ånd.
Endelig er der den fuldstændige besættelse, som vi kan læse om i Markus 5.
Jesus lever i dag og gør derfor de samme undere i dag som for snart 2000 år siden, men han har normalt brug for troende kristne for at kunne udføre sine helbredelser og mirakler. Her har vi i dag ofte samme problem som i dagens evangelium, at troen er for lille, bønnen for mangelfuld og fasten mangler.
Når man læser beretningen hos Markus, Lukas og Mattæus, så sukker Jesus over vantroen, disciplenes lille tro og farens tvivl, og han opmuntrer til tro, bøn og faste.
Enhver kristen har tro på Jesus som frelser, men det betyder ikke nødvendigvis, at man også har tro på, at Jesus vil forvandle ens indre menneske eller udføre kraftige gerninger igennem mig. Her er det nødvendigt med personlige bønner til Jesus om, at han vil forvandle mit indre menneske og give kraft til tjeneste for ham – at han må virke i mig og gennem mig. Fasten er et godt supplement til bønnen og kampen mod det onde. I fasten involveres ikke kun min sjæl, men også mit legeme i den åndelige kamp.

Sygdomsånder

Undertiden skal der ikke bedes over sygdom, men derimod bydes over det i Jesu navn, således som det fortælles ifølge Lukas 13, hvor Jesus byder over den sygdomsånd, der i 18 år havde plaget den krumbøjede kvinde, eller da Jesus byder over den feber, der plagede Peters svigermor ifølge Lukas 4.

Bedømmelse af ånder

I denne tjeneste er det vigtigt at bede om visdom, så man kan skelne mellem psykiske sygdomme og ånder. Her kræves der forsigtighed og tålmodighed.

Dagens tekst: Mark. kap. 9:14-29

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Alt er muligt for den, som tror
14Da de kom ned fra bjerget, så de, at der stod en stor flok mennesker omkring de øvrige ni disciple, som var ved at diskutere med nogle jødiske skriftlærde. 15Da folkeskaren så Jesus, blev de grebet af ærefrygt, løb ham i møde og hilste ærbødigt på ham. 16Så spurgte Jesus dem: »Hvad drejer diskussionen sig om?«
17»Mester,« råbte en mand i skaren, »jeg bragte min søn herhen, for at du skulle helbrede ham. Han kan ikke tale, for han er besat af en ond ånd. 18Hver gang den tager magten over ham, slår den ham til jorden, og så bliver han helt stiv, ligger med fråde om munden og skærer tænder. Jeg bad dine disciple om at jage dæmonen ud, men de kunne ikke.«
19»Åh, I vantro mennesker!« udbrød Jesus. »Hvor længe skal jeg blive hos jer? Hvor længe skal jeg bære over med jer? Kom herhen med drengen.«
20De førte drengen derhen, men aldrig så snart havde den onde ånd fået øje på Jesus, før den hev og sled i drengen. Den kastede ham omkuld, så han lå og væltede rundt på jorden med fråde om munden. 21Jesus vendte sig mod drengens far: »Hvor længe har han haft det sådan?«
»Fra han var ganske lille,« lød svaret. 22»Den har tit prøvet at tage livet af ham ved at vælte ham ind i flammer eller ned i vand. Åh, vær dog barmhjertig og hjælp os – hvis du kan!«
23»Hvis jeg kan?« sagde Jesus. »For den, som tror, er alting muligt.«
24»Jeg tror!« råbte faderen. »Hjælp mig til ikke at være vantro!«
25Nu så Jesus, at en masse mennesker kom løbende fra alle sider, så han skyndte sig at tale strengt til den onde ånd: »Du døve og stumme ånd, jeg befaler dig at komme ud af drengen og aldrig mere vende tilbage til ham!«
26Ånden skreg vildt og begyndte igen at hive og slide i drengen, men til sidst fór den ud af ham. Drengen lå som livløs på jorden, og der gik en mumlen gennem skaren: »Han er død!«
27Men Jesus tog ham ved hånden og hjalp ham på benene – og han blev stående.
28Da Jesus kort efter var alene med sine disciple inden døre, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den dæmon ud?« 29»Den slags kan kun drives ud ved bøn og faste,« svarede han.