Det er danskere, der lader sig integrere i islam

Det har vakt stor debat, at en svømmehal i Tingbjerg ved København har valgt at tilbyde kønsopdelt svømning og har afskærmet vinduerne for muslimske piger skyld.

Svømmehallen mener selv, at de ”har fundet opskriften på integration”, fordi de har fået hundrede vis af muslimske piger fra det socialt udsatte boligområde Tingbjerg til at begynde at gå til svømning ved at imødekomme en række kulturelle og religiøse krav fra deres forældre. Svømmeklubben bider ikke på kritikken af deres tiltag som et knæfald for en kultur, der er imod ligestilling, men forklarer, at de er forpligtet på at tilbyde nuanceret svømmeundervisning.

I sidste uge deltog jeg selv i en debat om barnebrude på skandinaviske asylcentre. Der har været en række sager, også her i Danmark, hvor børn er gift med voksne mænd og bor sammen på asylcentrene, selvom det er forbudt ifølge dansk lovgivning at være gift, hvis man er under 18 år. Inviteret til debatten var en repræsentant for Svenske Muslimer for Fred og Retfærdighed.

Han medgav, at det var uheldigt, hvis et barn blev gift under den kriminelle lavalder, men samtidigt argumenterede han ihærdigt for, at når pigerne først var blevet gift og kommet til de skandinaviske lande med deres mænd, var det forkert at skille dem ad. Konfronteret med at det er lovbrud, svarede han, at man måtte se på den psykologiske og sociale konsekvens af en adskillelse af parret. Altså gøre undtagelser, suspendere fra den gældende lovgivning. Spørgsmålet er, om ikke det er mere humant at skille barnet fra den ældre mand, som hun ikke selv har bestemt at blive gift med? I den vestlige verden kaldes seksuel omgang med en person under 15 år pædofili og straffes. Hvordan kan man give en muslimsk mand lov til noget, som andre borgere ikke har lov til? Det er ikke lighed for loven og tilmed lovbrud.

Som i tilfældet med svømmehallens tilbud om nuanceret svømmeundervisning er der i forhold til synet på barnebrude tale om to diametralt modsatte kulturer. Selvom det på overfladen kunne ligne imødekommenhed og praktiske hensyn i et multikulturelt samfund, er der tale om opbyggelse af parallelsamfund med vores egen godkendelse. Parallelsamfund, der vil vokse, og til sidst gennem demokrati få mere og mere indflydelse på hele samfundet. Det er danskerne, der nu lader sig integrere i islam og ikke omvendt.