Jeg er stoppet med at rydde op

Jeg nægter det simpelthen – og samtidig har mit hjem aldrig set bedre ud! – Det lyder mystisk, tænker du nok. Mon hun har ansat en rengøringskone? –Næh. – Ja, nu er det rent volapyk!

Jeg læste for nyligt en artikel om at afslutte cirkler, når man ordner i sit hjem. Tanken er, at man starter fx i soveværelset. Når det ser pænt ud, er cirklen sluttet. Når cirklen er sluttet, er der ikke nogen ting, der trækker på ens opmærksomhed og råber: -Ryd mig op! Eller: – Gør mig rent! Det giver mere hjerneplads til at glæde sig over: – Hvor har jeg egentlig nogle flotte ting på min kommode, og sengen er redt, så jeg har styr på mit liv.
Altså, i stedet for at rydde op og gøre rent – hvor det dog lyder kedeligt – så afslutter jeg cirkler. Jeg eliminerer de ting, der råber og skriger på min opmærksomhed og fortæller mig, jeg ikke har styr på mit liv. Når jeg går ind i et af mine ”cirkelrum”, giver det glæde og fornyet tro på, at jeg har helt vildt styr på mit liv!
– Er det mon sådan noget østlig filosofi? Jeg tror altid, det har været en kristen dyd at have det ryddeligt i sit hjem. Hvorfor skal østlig filosofi dog have patent på det? At Gud har skabt en verden med orden og fred – det er os mennesker, der laver rod og kaos.
Så fik jeg yderligere den idé at føre det over på mit åndelige liv. Slut med at være ”et godt menneske, der bare ææælsker mine medmennesker”. Det gør jeg jo ikke! I mig selv vil jeg helst bare, at andre gør min dag bedre. Jeg vil ikke mere udnyttes og trampes på, være dørmåtte og tjener. SLUT med det.
Jeg vil derimod være lydhør overfor, om nogle af mine relationer er brudte og trænger til at blive helet. Om der er nogle relationer, der skriger på min opmærksomhed: ”Ryd mig op – gør mig ren”. Om der er nogle mennesker, jeg kan velsigne, så vores relation bliver dybere og mere meningsfuld. Så når jeg kommer sammen med de mennesker, hvor jeg har fået lukket cirklen, sluttet fred og bragt velsignelse – så giver det mig energi at være sammen med det menneske.
For nyligt havde jeg en veninde, der havde sagt noget, jeg havde hørt som en sårende bemærkning. I over en uge gik jeg og tænkte: Det kan jeg godt tilgive uden at nævne det for hende. Jeg havde slet ikke lyst til at kontakte hende og blev udmattet bare ved tanken. Da hun så ringede, havde jeg slet ikke lyst til at gå ind i relationen, indtil jeg fik luft for mine tanker og følelser, og vi kunne lægge det bag os. Cirklen blev lukket og relationen helet – og jeg glæder mig både til at bruge tid med hende igen. Og til at gå igennem mit soveværelse og min stue, som ser fantastisk ud.
Og tænk sig – jeg har hverken ryddet op eller gjort rent for at nå dertil!