Koranoplæsning i kirken er en hån imod forfulgte kristne

Af Iben Thranholm Cand. teol., journalist og samfundsdebattør
Af Iben Thranholm
Cand. teol., journalist og samfundsdebattør

Ved en mindegudstjeneste for terrorofre i Københavns Domkirke havde man valgt at invitere den tyrkiske lærde Hüseyin Gültekin, der læste et kapitel op fra Koranen, som blandt muslimer opfattes som kristen- og jøde-fjendtligt. Verset lyder: ”Vis os den rette vej: vejen for dem, Du har skænket Din nåde – ikke vejen for dem, der har påkaldt sig Din vrede eller som er faret vild”.

Uanset om dem, der var påkaldt sig Guds vrede er jøder, kristne eller terrorister, hører sådant et budskab ikke hjemme i en kristen kirke. Jesu budskab er det stik modsatte, når han siger, at man skal elske sine fjender. Jesus er selv den gode hyrde, netop for dem, der har påkaldt sig Guds vrede og dem, som er faret vild. Uanset hvor stor skylden er. Derfor er Koranverset helt malplaceret i en mindegudstjeneste, med versets direkte modsigelse af det håb, som kristendommen giver.

Koranoplæsningen er et eksempel på, hvordan europæisk kristendom vakler og vælger at ligge under for islam i stedet for at fremstå som et stærkt åndeligt alternativ. At invitere koranlæsning ind i kirken – og endda med vers, der kan opfattes som kritiske mod jøder og kristne – har overhovedet ikke noget med dialog at gøre. Dialogen er først ægte, når kirken med overbevisning tør fortælle muslimer, at Jesus Kristus er Guds Søn og verdens frelser. Og hvornår har vi set kristne blive inviteret ind i en moske for at læse op af Bibelen?

Måske handler det om, at mange præster og kristne efterhånden har samme syn på Jesus som muslimer: han var bare en flink fyr med gode værdier, men ikke den opstandne Herre. Mange tror jo ikke længere på en konkret opstandelse, og det gør, at de har en fælles tro med muslimer om, hvem Jesus er. For dem giver koranoplæsning i kirken sikkert god mening.

Samtidigt er koranoplæsning en direkte hån imod de mange kristne, som er blevet henrettet af Islamisk Stat. Hvorfor holder man ikke en mindegudstjeneste for disse ofre? Eller hvad med de kristne, som chikaneres dagligt på danske asylcentre af radikale muslimer? Koranens ord, som blev læst op i domkirken, kan radikale muslimer jo netop tage til indtægt for både deres verbale og fysiske overfald på kristne.

Og endelig, hvis det er den samme Gud, vi tror på i den sidste ende, som nogle præster vil mene, hvordan kan det så være, at flere og flere muslimer i Mellemøsten vælger at blive kristne til trods for de massive forfølgelser og med livet som indsats?