– Jeg gav Jesus en chance og fik livsgnisten igen

Bodybuilderen Benjamin fik en blodprop i hjernen og mistede næsten alt – bortset fra sin bedste ven Ole, der inspirerede ham til at blive kristen.

– Gud har endnu ikke rettet mig op fysisk, men han har vendt mig 180 grader psykisk. Jeg har fået livsgnisten tilbage til trods for, at jeg sidder i denne forbaskede kørestol. Og jeg er overbevist om, at Jesus en dag får mig op af den, siger den 45-årige Benjamin Thorsen.

I 2007 fik han en hjerneskade ved en blodprop i hjernen.
Da han i starten var indlagt på Lunds Universitetshospital, forstod han ikke rigtig, hvad lægerne sagde. Indtil en dansk læge forklarede: ”Du kommer aldrig til at gå igen”.
– Lægerne sagde også, at blodproppen skyldtes ungdommens misbrug af steroider, fortæller den tidligere bodybuilder.
Efter blodproppen mistede han næsten alt: Kæresten, der ”ikke ønskede en handicappet mand”, bilforretningen, der gik nedenom og hjem, alle de såkaldte venner, der forduftede. Dog ikke vennen Ole Pedersen!
– Ole har i mange år været en slags reservefar og mentor for mig. Tre år før jeg blev syg, kom han en dag ind i min bilforretning og smed en Biker-Bibel på mit skrivebord. Dengang tænkte jeg: ”Hvor er det synd. Han var ellers sådan en fin fyr”. Alligevel læste jeg lidt i den…også vidnesbyrdene.
– Efter mit slagtilfælde fandt jeg ud af, at mine ”fine venner” jo overhovedet ikke var mine venner, når jeg var syg og ikke havde penge.
– Det var Ole, der blev den afgørende faktor for, at jeg klarede den – og også blev frelst. Han var den eneste af mine gamle venner, der hjalp mig, da jeg blev syg, fortæller Benjamin Thorsen.
I starten irriterede det dog nogle gange Benjamin lidt, når Ole ”ævlede og kævlede om Jesus”.
– Jeg tænkte til tider ”Hold nu kæft”. Men Ole sagde, at det var vigtigt. At det var netop nu, Han var der. Og han havde jo ret, fandt jeg senere ud af.
– ”Dit håb er Jesus”, sagde Ole til mig igen og igen. Også da jeg havde forsøgt at tage livet af mig selv. Fordi jeg ikke ønskede at leve i en defekt krop… Men så lærte jeg at gå lidt, humpende med en krykke.
– Allerede mens jeg lå på hospitalet i Lund overvejede jeg, hvordan jeg kunne komme hen til vinduet, så jeg kunne springe ud, fortæller Benjamin Thorsen.
Heldigvis har livet siden budt på masser af gode og livsforvandlende oplevelser.

Svigt og venskab

Benjamin er, som han siger, ”nærmest opdraget til vildledning,” og det gik mere og mere galt.
Som 13-årig blev han sendt på behandlings-skoleskib i to år efter nogle omtumlede år med en singlemor, der havde det svært og flyttede meget rundt. Så meget, at han i en periode havde været anbragt uden for hjemmet.
– På skibet lærte jeg alt andet end at opføre mig ordentligt. Der var masser af alkohol og stoffer ombord. Før det var jeg i en periode i familiepleje hos to alkoholikere. Min plejemor drak 20-30 stærke øl om dagen, plejefar nogle gange det dobbelte, fortæller han.
En overgang flyttede han tilbage til sin mor, der ikke drak og nu boede i Taastrup. En dag gik han over på det lokale øldepot og bad om arbejde. Her mødte han sit livs vigtigste ven.
– Ole tog imod mig med åbne arme. Jeg fik lov til at køre med ham rundt med øl og sodavand. I 1983 købte Ole et hus, og jeg hjalp til med at sætte det i stand. Han lærte mig også at bokse.
Senere blev Benjamin ansat i et bageri. Her var der igen dømt dårlig indflydelse:
– Bagermesteren og svendene var bodybuildere, og de inspirerede mig til at træne. Bagermesteren gav os sprøjter med steroider i pauserne… og jeg begyndte snart at forhandle steroider. Det tjente jeg mange penge på.

Misbrug og salg af steroider, kokain, bedragerier…det ene førte det andet med sig. Det dårlige og ulovlige eskalerede.
Han mødte undervejs en sød kæreste. Parret købte hus, og han startede en bilforretning.
– Jeg stoppede med alt det kriminelle…Undtagen det, jeg kunne gøre med bilerne, siger han.
Efterhånden fik han masser af negativ omtale fra tidligere utilfredse kunder, der følte sig bedraget, også i medierne.
– I 2004 valgte jeg at flytte til Sverige, hvor jeg blev en af de store bil-importører. I Danmark kunne jeg ikke sælge en eneste bil længere, fordi mit navn var blevet sværtet til af tidligere kunder og i medierne. Tre år senere fik jeg slagtilfældet, fortæller han.

Kristent indtryk

Efter at have mistet alt, hvad han ejede i kølvandet på sygdom og konkurserklæring, flyttede Benjamin kortvarigt til Hvidovre, hvor han kunne låne en lejlighed.
I den periode inviterer vennen Ole og hans hustru ham med til kristne møder i deres hjem. Her mødte han bl.a. en ”kristen biker-præsident”, Leif, som gjorde et stort indtryk.
– Jeg så jo hans lysende blik, og Leif sagde meget overbevisende: ”Jamen Jesus er vejen!”.
– ”Ok. Det er fint med mig, Jesus. Hvis du vil have mig, så må du give mig et tegn”, tænkte jeg bagefter. Jeg besluttede mig for at give Jesus en chance.
– Jeg skulle tilbage til Sverige, hvor en af mine brødre havde købt mit gamle hus, så jeg kunne bo der. Jeg trængte sådan til et rigtigt hjem med nogle af mine egne møbler og ting.
– Så sagde jeg til Jesus: ”Nu flytter jeg til Sverige igen. Hvis du kommer dertil, er jeg din!”

Efter en måneds tid ankom fysioterapeuten Lenita Olsson for at hjælpe ham med genoptræning.
– Hun gik med et overdimensioneret kors. Da jeg spurgte, om hun kunne hjælpe mig til at gå igen, svarede hun: ”Inden for fysioterapien er det umuligt. Men Gud kan genoprette!”
– Natten inden Lenita Olsson skulle møde mig første gang, havde hun en drøm. I drømmen bad Jesus hende om at gå ind i mørket og redde en mand.
Hun accepterede selvfølgelig… for hvem siger nej til Jesus? Næste dag mødte hun mig. Min udstråling var på det tidspunkt så negativ, at ingen fra Kommunen turde besøge mig, fortæller Benjamin.
Lenita blev en ny, vigtig ven og stor støtte.
– Hun pressede mig til at komme med hen i en Pinsekirke. I 2008 gik jeg med hende. Der er faktisk en kæmpe menighed lige midt i den udørk, jeg flyttede til. Der er også en kristen TV-station, siger han.
Benjamin blev en del af menigheden og fik stor støtte af pastoren, fordi han på det tidspunkt stadig ”var helt nede under gulvbrædderne”. Kort tid efter blev han voksen-døbt.

Besøg fra fortiden

– Den aften, jeg bad frelses-bønnen, stod der et tæskehold og ventede på mig bagefter. De slog mig fordærvet, og jeg endte på hospitalet. Da vidste jeg bare, at jeg var fuldstændig færdig med den slags mennesker!
– Troen har virkelig forandret mit liv. Jeg har modtaget Helligånden og kan hidkalde ham, når jeg behøver ham. At jeg har fået Ånden, har fjernet min trang til stoffer. Det har givet mig livet tilbage. Var det ikke sket, så havde jeg sikkert taget billetten, mener han.
I dag bor han i Osby kommune i en lille pensionist-lejlighed. For huset var uegnet til en kørestol. Han bor stadig i nærheden af kirken.
– Vi er en stærk menighed med mange prædikanter, og jeg er med til alt, fortæller han.

God bibelskole

I 2013 valgte han at gå på bibelskole for at få Bibelen gennemgået ordentligt. Det blev på KBCs Bibelskole i Albertslund.
– Det var et af de bedste år af mit liv. Jeg valgte KBC, efter at præsten Jens Garnfeldt havde været på besøg i min kirke i Sverige. Da jeg spurgte, om han ville åndsdøbe mig, fik han en af sine lærere, Kennedy fra skolen, til at gøre det.
– Da Kennedy bad for, at jeg modtog Helligånden, var det som at få en knytnæve gennem kroppen. Jeg lå i fem timer bagefter uden at kunne bevæge mig…helt fyldt af Guds Hellige Ånd. Det gjorde ikke ondt. Det var vildt lækkert. Mit livs stærkeste oplevelse. Før det kunne jeg ikke mærke Helligånden. Det kan jeg nu.
– Jeg prøver nogle gange at forklare ”gamle venner”, der tror, at kirke kun er sådan noget med kaffe, at Helligånden er ligesom at få en bane kokain uden bivirkninger. Hvor er det typisk Satan at kopiere det, Gud kan og gør.
I dag mener Benjamin, at fysioterapeuten var svaret på hans bøn til Jesus. Dér, hvor Ole havde skubbet på, tog hun over. ”Bliv ved, du skal med i kirke, du skal med ud…” sagde hun igen og igen.
– Nu har jeg lært at se Gud i folk. Nogle gange skal du have set Fanden i øjnene, før du kan møde Gud. Det har jeg.

Beder for andre

– Sidste sommer var jeg en dag ude med Ole. Så kom der en mand og stoppede Ole. ”Det var dig, der bad for mig – mod min kræft for to år siden. Jeg blev helbredt. Nu har jeg kun lidt med galden”, sagde manden.
”Jamen, så lad os da se at få bedt for det med det samme”, svarede Ole.
– Jeg vil også gerne bede for flere mennesker. Det betyder så meget. Og som en præst i Sverige engang sagde til mig: Nu har du virkelig tid til at fordybe dig i Guds ord, tilføjer Benjamin Thorsen under et kort ferieophold hos vennen Ole.