Sprogkonference på Christiansborg

Politikere og mediefolk diskuterede bl.a. DR’s ansvar for det gode sprog.

Det gode sprog i medierne – eller mangel på samme – var emnet for KLF, Kirke & Mediers konference ”Kulturen i sproget, sproget i kulturen”, der blev holdt d. 16. september.

Sproget i medierne blev debatteret livligt af 120 deltagere i Fællessalen på Christiansborg.
Konferencen bød blandt andet på en politisk paneldebat med repræsentanter fra hele det politiske spektrum.

Bandeordene flyder

Inden debatten præsenterede cand.mag. Malene Ullerlund Madsen en undersøgelse af sproget i tre udvalgte P3-programmer. Her flyder bandeordene ud af æteren i kanalens aftensendeflade.

Herefter fortalte sprogforsker Marianne Rathje om udviklingen af sproget i børne- og ungdomsprogrammer på tv. Hun konkluderede, at der bruges klart flere bandeord i dag end tidligere.

Omvendt kunne sprogredaktør på DR, Martin Kristiansen fortælle om DR’s fokus på og arbejde med sproget. Man har for eksempel kontinuerlig undervisning og efterkritik, faste kurser i det mundtlige sprogs virkemidler og speak- og stemmetræning.

Politikere i paneldebat

Om eftermiddagen var der politisk paneldebat mellem Naser Khader (K), Søren Søndergaard (EL), Mette Bock (LA), Zenia Stampe (RV), Troels Ravn (S) og Britt Bager (V). Her spurgte ordstyrer Kurt Strand ud fra det stigende antal bandeord i DR’s programmer, om det er nødvendigt at tilføje sproglige retningslinjer i den kommende medieaftale 2019-2023. Det svarede Naser Khader (K) ja til.

– Sproget skal udvikle sig, men medierne skal være gennemsnitlige i deres brug af sproget. Jeg er åben overfor, at man nævner det eksplicit i den nye medieaftale – at man ikke skal bande ud over det sædvanlige i DR. DR skal værne om og udvikle sproget, sagde han.
Den holdning delte Britt Bager (V). Hun tilføjede, at DR har et særligt ansvar for, hvilken retning, sproget skal bevæge sig i.

– Vi skal gribe sproget og tage ansvar for det, sagde hun og foreslog, at DR’s egne etiske retningslinjer blev skrevet ind i den kommende medieaftale for på den måde at sikre en vis sproglig standard i DR.

Stor tillid til DR

Liberal Alliances Mette Bock, mente derimod ikke, at man kan lovgive eller skrive sig ud af alting.
– Det handler om viljen til at ville det gode sprog og om en løbende debat, sagde hun blandt andet og blev bakket op af Troels Ravn (S).
– Jeg har stor tillid til DR. De har et stort ansvar i formidlingen af sprog, og jeg mener ikke, det er noget, der skal skrives direkte ind i medieaftalen, lød det fra ham.

Sprogligt ansvar

Undervejs i paneldebatten blev der også plads til spørgsmål og kommentarer fra salen. Én mente for eksempel, at der er brug for et klart politisk signal om, at man forventer et ordentligt sprog i medierne. En anden gav udtryk for det problematiske i, at det tilsyneladende altid er de samme værter, der bander i radioen og på tv, og at de dermed slipper af sted med mere end andre.

Således bølgede den sproglige debat frem og tilbage i Fællessalen på Christiansborg. Både mediefolk, forskere og politikere var enige om, at medierne har et sprogligt ansvar. Men grænsen for, hvor udtalt, det ansvar skal være – og hvor stort – skilte vandene.

Medieaftaler

På medieområdet er der tradition for at indgå flerårige politiske aftaler om rammerne for mediepolitikken. Disse medieaftaler aftales mellem regeringen og et eller flere partier i Folketinget. Den seneste mediepolitiske aftale blev indgået den 26. juni 2014 af samtlige Folketingets partier og gælder for perioden 2015-2018.

KLF, Kirke & Medier, der er Danmarks største mediebrugerorganisation, har netop udgivet hæftet Sprogets magt. Medier, mennesker og sprog.
Jeanette Suell/Bodil