Et mirakel på to gode ben

Da Michelles ben begyndte at læges, erkendte lægen miraklet: ’Vi har ikke gjort noget!’

Af Leon Have Thomsen

’Vi har ikke gjort noget’.

Det var lægens ord, efter at Gud havde grebet ind på mirakuløs vis.

Komplikationer

For 20 år siden kom en pige til verden på en dejlig sommerdag. Men solen skinnede ikke over hospitalet. Hun var født med en kæmpe svulst fra lysken og ned til knæet.
Det var klart, at der måtte gøres noget, men inden længe blev det også klart, at lægerne ikke kunne gøre noget. De måtte konstatere, at hvis det fortsatte, som det gjorde nu, hvor visse blodværdier nærmede sig et kritisk lavt punkt, så var den eneste udvej at amputere benet.

I en tynd tråd

Kate Michelles liv og førlighed var på spil. I bogstavelig forstand blev himmel og jord sat i bevægelse, mails, fax og telefoner glødede med appel om forbøn, samtidig søgte lægerne eksperter over hele jorden, men uden nogle positive resultater.

Rigshospitalet gjorde det muligt, at forbedere kunne komme ind på afdelingen. Den følgende weekend meddelte lægerne, at situationen nu var så kritisk, at man ikke så anden udvej end at amputere efter weekenden.

Svar på bøn

Miraklet skete! I løbet af weekenden steg blodværdierne til det næsten normale og var snart normale. Svulsten begyndte at spise sig selv. Lægerne rensede og plejede og fjernede det betændte væv.

Og overlægen sagde: ’Vi har ikke gjort noget!’ Det var hans stille erkendelse af miraklet.

Jeg har gode ben

Behandlingen fortsatte, men efterlod meget synlige ar, som enhver kunne se. For Michelle betød det ind imellem drillerier i skolen, men inden længe kom hun til denne erkendelse: ’Kan I sige, at Jesus har givet jer et nyt ben?’
Hendes standard-svar var: ’Jeg har gode ben, for Jesus har helbredt mig’. Denne frimodige tro har fulgt hende lige siden.

Benet var fyldt med noget, man kunne kalde åreknuder, men de kunne først behandles, når hun blev voksen. Hun blev opereret i denne sommer, alt er gået fint, så det er stadig ’gode ben.’

Studier og arbejde

Efter studentereksamen i 2015 (IBS), med arbejde hos bageren, fortsatte hun der for at spare sammen til DTS (Discipelskabs Trænings Skole) i Perth, YWAM Australien. Michelle havde været med som ungleder i Kings Kids i flere år og havde lyst til at fortsætte i det spor.

Perth, New Zealand og Fiji

Opholdet i Australien blev et både indholdsrigt og udfordrende ½ år. Det handlede om at kunne høre, hvad Gud siger, og at se hvordan han griber ind både i ens eget og andres liv.

Michelle fortæller:
– Jeg har altid haft lyst til at komme til Australien, først tænkte jeg på Sydney, men da jeg søgte på YWAM Sydney, dukkede YWAM Perth op. Jeg blev straks grebet af deres værdier, fokus og DTSer, alt i mig sagde: ’Det er skolen for mig.’

Evangelisation i ’Hobbitland og Narnia’

– At komme til New Zealand var som en drøm, der gik i opfyldelse, men også lidt skræmmende, deres levestandard og situation ligner meget vores, et par gange om ugen gik vi ud med ’Gode Nyheder’ evangeliet, og kunne vise, hvad der er vigtigt for os. Der blev også luget meget ukrudt og ydet hjælp i lokalområdet og kirker. På den måde hjalp vi til med at bære deres byrder.

Orkanens ødelæggelser

– Vi kom til Fiji få måneder efter orkanens ødelæggende hærgen med nødhjælp. Vi besøgte de syge på hospitaler, og for mit vedkommende kom jeg på børneafdelingen.

Vi havde sparet på vores budget, så vi havde mulighed for at hjælpe i landsbyen Naviyago. For pengene kunne vi hjælpe familien, som havde taget imod os, og vi besluttede at bruge vore penge til at købe mel, salt, ris osv. til alle 52 huse i byen.

Det var en vild oplevelse, at noget så småt i vores øjne kunne være en KÆMPE hjælp i deres, det gav en mulighed for at bede for flere hundrede mennesker og velsigne dem.

Tilbage til Perth

– Allerede efter et par måneder på min DTS følte jeg, at Gud kaldte mig tilbage til Perth, tanken forsvandt ikke, tvært imod, kaldet blev bare stærkere med tiden.
Jeg ønsker at lære mere om mig selv og om Jesus, jeg ønsker et mere dybtgående forhold til ham. Derfor glæder jeg mig til at se, hvad Jesus har i vente for mig, og de oplevelser jeg får, ikke bare som stab og medarbejder, men også med andre og hele YWAM Perth familien.

Det er muligt at følge med

Michelle rejser tilbage til Australien i november. Hendes missionsarbejde kan følges på bloggen: mynewadventure2016.wordpress.com.

Artiklen er skrevet af Michelles bedstefar.