Min teenagedatter skifter tøj hele tiden
Kære Suh.
Jeg er simpelthen nødt til at lufte mine tanker i et ”professionelt” forum!
Jeg har en teenagedatter på 14 år, og vi har i øjeblikket de største konflikter omkring hendes tøj. Hun kan sagtens skifte tøj flere gange om dagen (og det er IKKE pga. sport) og forstår slet ikke, at jeg kommenterer på det unormale og unødvendige i det, samt indvendinger i forhold til økonomien i hyppigere vask osv.
Alt for ofte bliver jeg den sure mor, der dikterer hvad jeg ikke vil have, hun tager på, eller at hun ikke igen skal skifte tøj, mens hun er rasende på mig over, at jeg blander mig i noget, hun synes er op til hende selv.
Min konflikt inde i mig er, om jeg er for gammeldags/konservativ og ikke har fulgt med tiden, visse ting ændrer sig jo – eller om jeg skal holde fast?
Jeg vil jo gerne give hende nogle af mine egne værdier med, men jeg vil samtidig også gerne, at hun bliver selvstændig og danner sig sine egne meninger/erfaringer.
Venlig hilsen Rådvild Mor
Kære Rådvilde Mor
Godt kæmpet, får jeg lyst til at starte med at skrive. For alene det, at du orker at tage konflikterne, at du vælger en kamp for nogle værdier, du tror på, er prisværdigt i sig selv.
Når din datter engang bliver voksen vil hun kunne se tilbage på en opvækst, hvor hendes mor tog sin forælderopgave alvorligt. Om hun så er helt enig i, hvordan det blev grebet an, er en anden sag, og som du må vente med at finde ud af til den tid.
Efter min mening vælger alt for mange forældre, modsat dig, at give op overfor deres børn/teenagere. De orker ikke balladen og konflikterne og børnenes/de unges surhed og protester.
I stedet lader de dem selv bestemme. Det er forkert. Børn og unge har og vil altid have brug for at blive vejledt og guidet, uanset hvor modne de fremstår. Hvordan man gør det, afhænger af de værdier, man selv har med sig.
Og det er vigtigt at være tydelig omkring sine værdier, for det giver børnene/de unge noget at spejle sig i og at ”spille bold op ad”. Det giver en grundkerne i dig, som forælder, som mor, som kvinde og i jeres hjem, som de kan bruge som udgangspunkt til at forstå verden ud fra.
Så når du kæmper en kamp omkring valg af og forbrug af tøj samt optagethed af påklædning, så er du i gang med at præsentere nogle værdier og holdninger i forhold til selvbillede, prioritering, økonomisk ansvar og meget mere, overfor din datter. Hun kan måske ikke forstå det nu, men der vil være nogle elementer, som sætter sig fast i hendes bevidsthed, og de vil præge hende fremover.
Det er ganske rigtigt, at vi er nødt til at lade vores børn og unge danne sig nogle erfaringer selv – men det er samtidig vores ansvar at vurdere, indenfor hvilke emner og områder, de skal gøre det. Ingen forælder ved sine fulde fem vil f.eks. lade en 3-årig løbe ud på vejen og lege ud fra filosofien: Dan dig dine egne erfaringer.
Der er bare nogle situationer, hvor vi som forældre må tillade (og forvente) af os selv, at vi sætter foden ned, og siger: Sådan skal det være! Selvfølgelig meget gerne med en forklaring til, hvis det ikke giver sig selv, for barnet/den unge, men uden, at det er til debat.
Er du gammeldags og konservativ? Det er du måske – men er det på en dårlig måde, må du spørge dig selv? Vores samfund er nu om dage i høj grad præget af en køb-og-smid-væk-mentalitet.
Hvis du ikke ønsker, at det skal være de værdier, din datter lever ud fra – ja, så er det godt, at du præger hende med gamle/konservative værdier. Måske er det langt bedre end den tendens, der er ”moderne”?
Hilsen Suh