50 år siden 6-dages krigen, hvor jøderne indtog Jerusalem

Jerusalem fejrer i denne tid 50-året for, at israelske soldater indtog Jerusalem i 1967, og den 3-5.000 år gamle jødiske hovedstad kom tilbage på jødiske hænder efter 2.000 år.

Det skete under den såkaldte 6-dages krig, som var den 3. israelsk-arabiske krig.
Den blev udkæmpet mellem 5. –10. juni 1967.

Israel var alene på den ene side og Egypten, Jordan og Syrien på den anden side, sammen med Irak, Marokko, Algeriet, Tunesien, Saudi-Arabien og Sudan, som sendte tropper og udstyr for at støtte den arabiske side.

Fjendtlighederne var blevet optrappet. Syrisk militær havde beskudt og bombarderet landbrugsområder i Nordgalilæa, og der var PLO-raids i Israel og israelske militære operationer i nabolandene. Egyptens præsident Nasser smed FNs fredsbevarende styrker ud af Sinai-halvøen i maj 1967. Egypten mobiliserede så 1.000 kampvogne og næsten 100.000 soldater på grænsen til Israel og lukkede Tiranstrædet for israelske skibe og skibe, som fragtede strategisk materiale til Israel, hvorved han afskar byen Eilat og Israel fra dets vigtige olieleverancer fra Iran.

Denne beslutning fik stærk støtte fra andre arabiske lande. Israel svarede med en modmobilisering, som inkluderede 70.000 reservesoldater. Da Jordan underskrev en gensidig militæraftale med Egypten den 30. maj 1967, truede alle nabolande Israel.

Overraskelsesangreb

Den 5. juni kom Israels luftvåben med et overraskelsesangreb på parkerede fly på de arabiske flybaser, hvorved Israel fik luft-herredømmet.
Seks dage senere havde Israel besat Vestbredden (fra Jordan), Østjerusalem (fra Jordan), Gazastriben (fra Egypten), Sinai-halvøen (fra Egypten) og Golan-højderne (fra Syrien).
Israel sejr var så mirakuløs, at mange kristne anser den for at være et resultat af Guds indgriben. Tilmed skete den i et såkaldt jubel-år.

Bosættelserne

Selv om Frankrigs præsident de Gaule gennemførte en våben-embargo (forbud) mod Israel, som straf for, at de havde begyndt krigen, skabte krigen respekt og bifald i den vestlige verden.
Lige efter krigen begyndte Israel at etablere jødiske bosættelser i de områder, de havde erobret.

Disse bosættelser voksede betragtelig, især på Vestbredden og i Østjerusalem.
Bosættelserne er ofte blevet ”fordømt” af FN og EU, der fastholder, at disse områder er palæstinensiske, så Israel ikke kan gøre krav på dem jf. international lov og FN’s resolutioner.

Fred for jord

Sinai-halvøen blev givet tilbage til Egypten mod en af Israel fredsaftale i 1979 efter at en ny krig i 1973 havde vist, at besættelsen var uholdbar i længden.
Den egyptiske præsident Anwar Sadat fløj til Tel Aviv i 1977 for at møde den israelske premierminister Menachem Begin og det israelske parlament.
Saddat blev siden myrdet af islamister, fordi han havde indgået en fredsaftale med Israel.

Egypten har siden afstået Gazastriben, mens Jordan har indgået en fredsaftale i 1994 med Israel, og opgivet kravet på Østjerusalem og Vestbredden.
I 2005 rømmede Israel Gazastriben, opgav sine bosættelser, men opretholdt adgangskontrollen til Gaza.

Da islamisterne i Hamas fik magten i Gaza, provokerede de ved at affyre over 8.000 palæstinensiske raketter imod Israel.

Israel angreb derfor i 2008 med landtropper Gaza for at ødelægge Hamas’ mulighed for at føre krig.