Skaber vi regelrette eller robuste børn?

Psykolog, dr.phil og professor emeritus i socialpsykologi… Per Schultz Jørgensen, har mange titler og er nu også forfatter til endnu en bog ”Robuste børn”, som handler om at give børn ansvar, livsmod og tiltro til sig selv.

”Robusthed – Det nye sort”… det er sådan noget sprogligt rod, der kan komme frem, når der snakkes om pædagogiske og filosofiske trends. ”Robusthed” er positivt ladet, hvis det handler om møbler, biler, huse og andre materielle fænomener, men er det nu også noget, man kan hæfte på mennesker?

Forfatteren nuancerer begrebet ved hjælp af historien og igennem beslægtede begreber som modstandsdygtighed, hærdning, viljestyrke, livsmod, ”selv-effektivitet” osv.
Går vi tilbage til antikken er det dydslæren, som sætter os på sporet af, hvorfor robusthed er værdifuld. Ordet bruges ikke af Sokrates, Platon eller Aristoteles, men hele tænkningen om, hvad der driver et menneske, handler om dyden som vejen til det gode liv. Derfor er robusthed – en dyd, som tilstræbes, ligesom godhed, mod, mådehold…, for dens egen skyld, fordi man derigennem når lykken. Dette står i diametral modsætning til den nyttetænkning, hvor ”Barnets gode liv ligger i at indgå i samfundsmaskineriet og her blive en bidragende samfundsborger” (s.44), som samtidig er meget fremhærskende i Danmark i disse år.

Dermed går forfatteren i rette med den samfundstendens, at det vigtigste er mål, præstationer og anvendeligheden af de kompetencer og evner, børn tilegner sig i deres opvækst. Det gør han ud fra den pointe, at læring først og fremmest tilegnes igennem processen, eller som Kierkegaard skulle have sagt: ”Målet er intet, vejen er alt” (s.157). Hermed bliver det vigtigt med den indre motivation, viljen, som man kan stå imod med, også når det er hårdt:
Robusthed er en personlig strategi, der omfatter både sårbarhed og mestring i en personlig balance, som vi vælger i forhold til vores handlemuligheder. (s.88)… Robusthed er sammenhængen i vores selvopfattelse. Her ligger vores drivkraft og mod på livet. Robusthed er selvmotivation som en evne til at holde fast i det, vi tror på – også når det er svært” (s.124)

Regelret eller robust

”Enhver familie skal finde en praksis for to vigtige udfordringer: struktur og nærhed” (s.169). Det er uomgængeligt, at normer, regler og kultur er med til at sætte rammerne om et barns opvækst, lige så væsentligt er graden og måden, forældrene er nærværende på.

Per Schultz Jørgensen beskriver fire forskelligartede opdragelsesformer, som er henholdsvis meget eller lidt strukturerede og/eller nærværende. En stor dansk analyse fra socialforskningsinstituttet (2012) viser, at en 1/4 af de danske familier sætter sig mellem to stole og bliver dermed på samme tid afmægtige og autoritære. Det er familier, der kæmper med at skabe nærhed, og derfor må reagere på bagkanten af deres teenagebørns handlinger, hvilket kan resultere i enten opgivenhed eller regeltyranni.

Kun en tredjedel af de danske familier placeres i kategorien ”autoritativ” (ikke at forveksle med autoritær), som er familier, der er kendetegnet ved både megen struktur og meget nærvær og dermed i stand til at handle proaktivt.

Og netop her har forfatteren fat i noget væsentligt. Ordsprogenes bog 13.24 siger: Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide… en bogstavelig læsning skal jeg undlade at argumentere for, men forståelsen, der ligger bag, er, at børn ikke skal pakkes ind i vat, men tværtimod har godt af at blive udfordret, at lære at overvinde modgang og ikke vinde hver gang.

Det fungerer bare ikke, hvis udfordringer kun er til for at leve op til ydre krav om hærdning, karakterpræstationer og nytteværdi. Men også her har forfatteren nogle gode pointer og en dejlig jordnær tilgang til, hvordan familier, institutioner og samfund bliver i stand til at skabe sund robusthed hos kommende generationer.

Per Schultz Jørgensen: Robuste Børn
218 sider • 249,95 kr. • Kristelig Dagblads Forlag