Flere på efterskole end nogensinde

28.800 elever er i år startet på efterskole. En øget fokus på fællesskab og dannelse kan være en forklaring på successen.

Unge og deres forældre vil have en kombination af stærke fællesskaber, faglighed og personlig udvikling, og derfor er landets efterskoler populære som aldrig før.

28.800 elever er i år startet på efterskole, 400 flere end sidste år, og det er det højeste antal, siden den første efterskole slog dørene op for små 170 år siden.
En undersøgelse fra tidligere i år, foretaget af analysebureauet Moos-Bjerre for Efterskoleforeningen, viste, at chancen for at gennemføre en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse er markant større for unge, der vælger at gå på efterskole.

Men det er ikke kun det faglige, der tæller. Et øget fokus på fællesskab og dannelse i samfundsdebatten smitter sandsynligvis af på forældrene, mener Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen, som også tæller kristne efterskoler.
– Alle forældre ønsker at klæde deres børn bedst muligt på til fremtiden. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at efterskolens fokus på det forpligtende fællesskab er en af hovedårsagerne til, at forældre vælger skoleformen.
Jeg tror, at det er et udtryk for, at forældrene oplever et stigende konkurrencepres, der øger presset på den enkelte. Det kræver robusthed at håndtere. Og det skal de unge lære at håndtere selv – men også i fællesskab med andre, der er forskellige fra dem selv. Den ballast får man i høj grad på efterskolen, siger Troels Borring.

I 2015 spurgte Efterskoleforeningen i en spørgeskemaundersøgelse, hvorfor forældre vælger efterskole til deres børn.
79 procent svarede, at deres børn har brug for et år, hvor de bliver afklaret til valg af ungdomsuddannelse. 72 procent mente, at det vigtigste ved skoleformen er, at de unge lærer at tage ansvar for fællesskabet.
Efterskolens fællesskab og særlige pædagogik træner de unges sociale færdigheder, så de i høj grad er rustede til at begå sig på fremtidens arbejdsmarked, mener Lene Tanggaard, professor i psykologi. Hun forsker bl.a. i kreativitetens betydning for læring.
Hun mener, at efterskolens styrke er, at lærerne ser eleverne i forskellige kontekster og dermed kan bruge det i det pædagogiske arbejde med den enkelte elev.
For to år siden var hendes søn på efterskole. Det kom der en række gode oplevelser ud af.
– Efterskolen har et helt andet læringsrum, end det de fleste møder i folkeskolen. Vores søn kom en dag hjem fra efterskolen og spurgte mig, om jeg troede, han lærte noget. ”For vi bliver næsten ikke undervist”, sagde han. Det han observerede var det meget bredere læringsrum, der udfolder sig på en efterskole, hvor eleverne i høj grad lærer ved at deltage i fællesskabet, ved at eleverne får ansvar i både undervisningen og for alt det, der foregår i den frie tid, fortæller Lene Tanggaard til bladet Efterskolen.

Læs her om nogle af landets kristne efterskoler:

Festlig halindvielse på Solgården med besøg af Skjern Håndbold

På Djurslands Efterskole hjælper de gamle damer over vejen

På Rudehøj tager de et fagligt højdespring

Våde og glade introdage på Sædding Efterskole

Ny efterskole klar til åbent hus

Næstekærlighed på skemaet hos Hestlund