Det gode er det bedstes fjende…
Evangeliet om Jesus og Guds rige påvirker alt i vores hverdag, selv de små ting. Men der er en risiko, når vi forsøger at gøre evangeliets konsekvens relevant for ikke-kristne: Man kan miste kernen i budskabet!
”Skrifterne har forudsagt, at den lovede Messias, Frelseren, skulle lide meget, blive slået ihjel og genopstå fra de døde på den tredje dag, og at budskabet om omvendelse og tilgivelse ved tro på ham skulle bringes til alle folkeslag. Med udgangspunkt i Jerusalem skal I fortælle om alt, hvad I har hørt og set og oplevet.” sagde Jesus efter at han var opstået fra de døde.
Han forklarede dem derefter, at de skulle vente på Helligåndens kraft, så de var godt udrustede til opgaven.
Vi vil så gerne gøre dette budskab om tilgivelse, omvendelse og evigt liv relevant. Vi vil gerne nå ud til så mange som muligt med det. Selvfølgelig! Det er verdens bedste nyheder. Det giver håb for dén, der har dødsangst, depression, meningsløshed, skyld, skam osv. Og for dén, der har forstået sin åndelige situation.
Men vi må aldrig glemme kernen. Jesus døde på korset for at fri os fra fortabelse og give os evigt liv. Og uanset hvor mange socialt opbyggelige projekter vi laver, hvor mange teorier vi har om dåb eller de sidste tider, vores politiske holdninger eller hvor næstekærligt vi opfører os, så blegner det altså i forhold til budskabet – og muligheden – for evigt liv, når vi dør. Vi må aldrig glemme det!
Hvis vi glemmer korsets betydning og Jesus, så er alt det andet tomt og meningsløst. ”Vi elsker, fordi han elskede os først,” skrev Johannes.
Så lad os selv huske på, og fortælle vores næste om, hvordan Gud elskede os først. Det er her kernen og omdrejningspunktet er.
