Om transkønnede og kærlighed

Af Iben Thranholm
Cand. teol. og journalist.
Samfundsdebattør.

Da jeg forleden aften kørte hjem fra byen, holdt jeg for rødt i et stort vejkryds. Her fangede mit blik en kæmpestor lysreklame på en højhusgavl. Eller det var snarere den unge kvinde, der for tiden er model for tøjfirmaet Boozt, der kiggede på mig med hovedet let på skrå og med det brune hår skrabet tilbage i en knold i nakken.

Det var ikke første gang, jeg havde lagt mærke til reklamen, men som vore blikke mødtes igen, så jeg pludselig en ung mand, der kiggede på mig i stedet for en kvinde. Eller jeg kom i tvivl. Jeg så nu også, at modellens smil virkede lettere triumferende, fordi jeg langt om længe havde fattet pointen, nemlig at jeg heller ikke skal være i stand til skelne.

Boozt er ikke det første tøjfirma, der har brugt androgyne modeller og spiller på det transkønnede. Også mange modemagasiner gør det. Kønsidentitet er i dag en flydende størrelse.

I Danmark er juridisk kønsskifte tilladt. Hvis man oplever sig selv som et andet køn, kan man skifte køn juridisk og få nyt personnummer uden at være i hormonbehandling eller gennemgå en kønsskifteoperation. Kønspolitiske aktivister arbejder på at normalisere, at man selv vælger sit køn. Det betyder, at forældre og jordemoder ved fødslen ikke skal afgøre, om det er dreng eller pige.

Det store fokus i tiden på retten til at kunne skifte køn og til at svinge mellem det at være en mand eller kvinde, som Boozt reklamen signalerer, handler om forestillingen om den ultimative frihed.

Mennesket kan omskabe sig selv og hæve sig over den gudgivne natur. Det er drømmen om den totale selvbestemmelse.

Men det menneske, der kiggede på mig fra husgavlen, er også et menneske, der udstråler, at han eller hun har nok i sig selv. Når man er to køn i én, kan man være sin egen partner, man kan være mor og far på en gang, man kan være sin egen elsker og ægtefælle.

Det er på en måde en mennesketype, der har nok i sig selv, og som ikke nødvendigvis har brug for andre og dermed heller ikke kærlighed.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Naturligvis har mennesket, der omskaber sig selv, brug for kærlighed for at blive et helt menneske, men det uhyggelige er, at kønsidealet i dag fjerner sig mere og mere fra det menneskelige, som først og fremmest består i evnen til at kunne relatere og give sig selv og ikke at lukke sig om selv som et tvekønnet væsen.