Er vi egentlig klar til vækkelse?

(Læsetid: 2 minutter)

Lad mig understrege: jeg tror på vækkelse, jeg glæder mig til vækkelse, og jeg beder for vækkelse, indtil det sker!

Men jeg har tænkt lidt over, om vi er klar til at bringe det offer, som en vækkelse kræver, hvis den altså ikke bare skal dø ud, mens vi brænder ud, og de nyfrelste falder fra igen.

Jeg tror, vi kan have tendens til at tænke, at vi vil være klar, når vækkelsen kommer, men det er netop nu, vi skal lade Jesus gøre os klar, så vi ikke bliver udbrændte eller mister de mange, han vil sende vores vej. Vækkelse er smukt, forvandlende og fyldt af Guds kraft, men…

Er du personligt klar til vækkelse? Er du klar til at give af dine penge, ferier og bønner, din tid, søvn og Facebook-profil til, hvad vækkelsen kræver? Ingen irettesættende pegefingre her, for det handler om, at Gud ønsker at give Danmark noget fantastisk, men han ønsker jo ikke, at det ødelægger os i længden, fordi vi ikke var godt nok rustet.

Er vores kirker klar til vækkelse? Er vi klar til at inkludere alle de forskellige typer mennesker, der vil komme? Er vi klar til deres spørgsmål og deres måder at se verden og Gud på? Er vi klar til at disciple det store antal nye troende, som en vækkelse bringer? Kan vores økonomi rumme vækkelsen?

Jeg tror fuldt og fast på, at Gud sørger for os, og selvfølgelig er det ham, der gør os klar, men vi skal jo altså også være lydhøre og villige. Og ja, vi vil lære undervejs, men tiden er nu til at øve os i det mindre, så vi kan klare det større. Meget større.

Som i alt andet starter det med, at vi bruger tid med Jesus, lærer ham bedre at kende og modtager fra ham. Undervejs lærer han os at leve selvopofrende, og det sker et skridt ad gangen: Inviter din ensomme kollega på mad, selvom du hellere vil lade op foran fjernsynet. Brug tid jævnligt med en ny troende eller en i kirken, der har det svært. Giv penge til en hjemløs i stedet for at spise ude på fredag. Bed om Guds nåde, og tag et skridt.

Læs også