Et liv i balance

(Læsetid: 4 minutter)

En historie, jeg ikke er stolt af, har jeg lige brugt over for en af mine klienter i mit tirsdags lægearbejde. Historien ligger seks-syv år tilbage, hvor vi som familie på syv personer (tre børn, to svigerbørn, Susanne og jeg) var i Spanien sammen. Vi ’drenge’ spillede fodbold på stranden. Til min overraskelse sagde min ene søn pludselig: Far, du er da vildt hurtig! Nu er det formentlig ikke så tit, at folk sidst i fyrrerne hører dette, men jo – for mange år siden var jeg forholdsvis hurtig på fodboldbanen.

Skræmmende og tåbeligt hørte jeg mig selv sige til de tre unge mænd: Vi kan da løbe om kap!
De kiggede lidt forvirret på den gamle. Mente han virkelig det? To af de tre spillede på det tidspunkt fodbold på højt niveau. Jo, han mente det sandelig – han var allerede i gang med at trække en streg i sandet.

Startskuddet lød, og vi fløj afsted og faktisk på linje med hinanden de første 25 meter. Pigerne holdt vejret, mens de beundrende betragtede opvisningen af styrke, hurtighed og kampgejst – indtil billedet pludselig ændrede sig. Jeg blev ’ramt’ i højre lår og sank i knæ, men inden jeg ramte sandet, var jeg også blevet ’ramt’ i venstre lår. Det blev til to massive fibersprængninger, som afsluttede kampen.

Hele familien, bortset fra den sårede, grinede, som jeg sjældent har set. Denne ubarmhjertige latter blev ikke mindre, da jeg skulle slæbe mig tilbage til vores tæpper og madkurv.

Jeg blev kørt til en lægeklinik og fik et ordentlig skud stesolid, hvorefter jeg kom i samme humør som resten af familien! Jeg tænker, de måske tog lidt mere lempelig på doseringen, end vi gør herhjemme.
Resten af ferien foregik for mit vedkommende på krykker. En god måde at få trænet armkræfter og ydmyghed på.

Denne hovmodshistorie fortalte jeg som nævnt for en af mine klienter. Jeg sagde: Dit hoved vil mere, end din krop kan tåle. Han havde mange knæsmerter og andre symptomer i sit bevægeapparat. For hård og for hurtig fitness-træning var skyld i det. Psyken ville mere, end kroppen var i stand til at yde, og derfor sagde den fra. Mit råd til ham var. ’Lev i balance. Lær den livslektie, at din psyke og krop skal følges ad. Det er stærkt, at du er målrettet og sej, men lyt til din krop, træn mindre intenst og byg din krop langsomt op.’

Som barn bemærkede jeg en vis uorden i familiens lysbilledkasser. Der kunne være kasser, hvor vi var i tvivl om, hvorvidt billederne fra et bestemt år var fra september eller november. Imponerende nok gik mine forældre med til, at deres yngste søn gik i gang.

Det foregik ved, at jeg hældte 3.000 lysbilleder ud i en bunke. Derefter skulle jeg nok få beskrevet og månedsplaceret hvert billede!

Der gik ikke lang tid, før jeg indså min fadæse. Det endte med lysbilledkasser, der for eksempel fik den temmelig brede betegnelse: ’Familiebilleder 1962-1967.’

Jeg var ikke i balance mellem opgavens sværhedsgrad og min egen formåen.
Man skal vælge sine forældre med omhu! Jeg fik ikke engang skældud. – Min far og mor var fyldt med kærlighed og i stor indre balance.

Ved nytårstid plejer jeg at se mig omkring på mit kontor og tænke: ’Nu skal der ryddes op og etableres systemer, orden og ringbind i massevis.’ Når systemerne så ikke med pertentlighed og omhu bliver opretholdt i løbet af året, så ender det hele i én stor uorden, og papirerne, der skal væk, råber mere på sorte sække end på papirkurven.

Om par, der vælger at leve sammen, siger man, at modsætningerne mødes. Vi søger det, vi mangler, for at blive komplette.

Kroppen øver sig i at kompensere for ubalancer. Til den, som døjer med aldersdiabetes og overvægt, siger kroppen: ’Prøv om du kan tabe dig lidt, for din bugspytkirtel kan ikke producere insulin nok til de sidste kilo.’

Til det stressede bymenneske siger sindet: ’Prøv at komme ud i naturen og få kontakt, for jeg er ikke konstrueret til de millioner af inputs, du skal håndtere.’

Universets og fysikkens love handler også om blance. Universet er skabt så finjusteret, at hvis selv små deltajer i vores atmosfære og solens stråler bliver ændret, vil jorden være ubeboelig. Så naturligt nok ønsker vores skaber at bringe balance også for os mennesker på alle livets områder.

Læs også