Kristne Christian – 40 år efter
”Nu prøver jeg så at fastholde, at i mig selv er der to mennesker. Det ene – det nye – som er skabt af Gud selv gennem troen på Jesus, skal høre evangeliet og ikke andet! Det skal fordybe sig i, at alt, der vedrører min frelse, er gjort, og at der ikke kan og skal lægges noget til det, som allerede er fuldbragt. Det andet menneske – det gamle – skal til gengæld overhovedet ikke høre evangeliet! Det skal tværtimod konstant høre lovens ord” s. 63
Hans Erik Nissens bog fra 1976 er netop udkommet i en sprogligt bearbejdet udgave. I romanen følger vi gymnasieeleven Christian, som kommer til tro på en kristen påskelejr.
Hans op- og nedture, som kristen, giver samtidig læserne nogle centrale pointer om kristendommens grunddoktriner.
Christian gennemlever faserne fra begejstret nykristen, selvbebrejdende hykler, frelst af nåde alene… og således finder han sig gradvist tilrette i sin nye identitet, hvor meget giver mening på en helt ny måde, men hvor livet samtidig byder på langt flere anfægtelser, og familie og klassekammerater ikke rigtig kan leve sig ind i det nye liv, som han oplever.
På mange måder er der tale om en klassisk dannelsesproces. Christian svinger mellem maksimal livsglæde og ultimativ selvforagt, mellem frustrationer over den indre kamp, der pågår i ham, og fred i at det nye liv er skabt af Gud og fuldendes i kraft af Jesu’ fuldkomne gerning.
Samtidig afspejler denne vandring i kristenlivet også en række af de faldgruber, som kristne til evig tid har skullet manøvrere i forhold til. Christian forarges over fordømmende medkristne, men hans egen far bebrejder ham den samme dømmende og arrogante indstilling.
Han oplever, at synden har tag i det gamle menneske, og må finde ud af at skelne mellem evangelium og lov – og hvornår de to størrelser skal bruges. Romanen er derfor også interessant selv efter godt 40 år, selvom mangt og meget har forandret sig i den periode.
Rent litterært er der ikke så meget at hente. Dynamikken er så som så, kompositionen er kedelig og det samme er personkarakteristikkerne, så det bliver nok ikke anbefalelsesværdigt til pensumlisterne i dansk.
Men læser man romanen for at få et hurtigt indblik i en nykristens udfordringer og erkendelsesprocesser, vil man sandsynligvis kunne genfinde meget i nutiden. Og det er netop her, romanen har sin berettigelse, fordi den via fiktionen bevæger sig bag om teologiens centrale pointer i den levede kristendom.
Dermed rammer den noget, som er interessant og relevant selv efter godt 40 år.
Hans Erik Nissen: Christian. Portræt af en kristen. 2. udgave
80 sider. 30 kr.
Forkynderfonden 2018
