Er det udtryk for vantro at leve sundt?

Jeg er begyndt at spise meget frugt og grønt og sundt, hjemmelavet mad. Sådan noget har jeg aldrig før gået op i. Jeg håber ikke, at det er et udtryk for vantro.

Kære Orla Lindskov
Jeg vil gerne vide noget om principperne for fysisk og mental sundhed, som Bibelen beskriver dem.
Jeg føler nemlig, at det nu er mere nødvendigt end nogensinde med undervisning om det. Der er jo så mange, der lider i dag i vores land. Og ikke nok med det, der er også mange kristne, der lider både fysisk og psykisk.

Her taler jeg ikke kun om kristne i andre menigheder. Også i min egen menighed er der mange, der lider. Der må da være noget galt med vores moderne livsstil.

Jeg tænker, at der i Bibelen må være beskrevet nogle sundhedslove, som også gælder i dag. Jeg selv har brugt meget kemisk medicin, og derfor kender jeg også til bivirkninger.

Som mange andre syge anser jeg det for det vigtigste at komme af med smerter og ubehag. Ofte har jeg da også afprøvet en hel række af forskellig medicin og forskellige piller. Jeg har afprøvet, indtil jeg ramte noget, der helt eller delvist kunne fjerne mine smerter og mit ubehag. Det har min læge også været behjælpelig med.

Sådan som jeg har gjort det, sådan gør vel nok de fleste, også de kristne. At medicin også i visse tilfælde kan skade, det er jeg nu blevet opmærksom på.

Derfor skriver jeg til dig. Jeg har nemlig besluttet, at jeg vil ændre min livsstil og mine kostvaner. Jeg er begyndt at spise meget frugt og grønt og sundt, hjemmelavet mad. Sådan noget er jeg aldrig før gået op i. Det går jeg op i nu. Jeg håber ikke, du finder, at det er et udtryk for vantro.

Jeg har tilmed dæmpet mit forbrug af kød. Før i tiden spiste jeg faktisk forskellige former for kød morgen, middag og aften. Meget kødpålæg.

Jeg er også begyndt at bruge mere tid på at cykle og tid på at gå.
Tidligere brugte jeg meget tid på at gå til forbøn for mine sygdomme. Jeg havde nok dengang opfattelsen af, at forbøn skulle kunne klare det alene. Den opfattelse har jeg dæmpet noget ned.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Forbøn klarede nemlig ikke mine smerter og ubehag, så jeg har nu opgivet helt at gå til forbøn. Det er også blevet mindre med min personlige bøn. Man kan nok kalde mig for en skuffet pige. Nogle i menigheden kikkede også lidt underligt på mig, når jeg gik frem til forbøn igen og igen.

Da min læge så nu også er begyndt at tale om motion og om min kost og om faren for Diabetes 2, så skriver jeg dette brev til dig. Jeg søger mere viden om det sunde liv.
Venlig hilsen
”Bitten”

SVAR:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det at leve sundt udelukker ikke bøn og Gud

Du kan fint have Gud,
bøn og forbøn med i dit liv samtidig med, at du går op i frugt og grønt og hjemmelavet mad.

Kære ”Bitten”
Lad mig starte med at sige, at når du nu er begyndt at gå op i frugt og grønt og i sundt, hjemmelavet mad, så har det ikke noget med vantro at gøre.

Men hvis du erstatter bøn og forbøn med frugt og grønt og sundt, hjemmelavet mad, så skal du alligevel passe på. For hvis du udskifter bøn og forbøn med frugt, grønt og sundt, hjemmelavet mad og tror, at mad alene kan give dig helbredelse, så stemmer det ikke med Bibelens lære. Det er nemlig ikke et enten – eller. Det bør være et både – og.

Frugt og grønt og sundt, hjemmelavet mad udelukker ikke bøn og forbøn, dvs. udelukker ikke Gud. Og bøn og forbøn og Gud udelukker selvfølgelig heller ikke frugt, grønt og sundt, hjemmelavet mad. Man skal nemlig ikke sætte to goder i krig mod hinanden. Du kan fint have Gud, bøn og forbøn med i dit liv samtidig med, at du går op i frugt og grønt og hjemmelavet mad.

”Du må ikke have andre guder end mig,” siger Gud til os i Israels lov.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Jeg har mødt kristne, som næsten havde gjort frugt og grønt og økologi til deres gud. De talte i hvert fald næsten ikke om andet.

I det gamle Testamente læser vi i Salme 127, vers 1: ”Hvis ikke Herren våger over byen, våger vægteren forgæves.”

Det betyder i den her sammenhæng, at hvis Herren ikke er med os og er vores læge og beskytter, så er vores mad ikke nogen garanti for sundhed, uanset hvor sund og økologisk maden måtte være. Det er jo trods alt sådan, at ovenover det hele råder Gud.

Du taler også om brugen af medicin.

Mange, som angribes af sygdom og smerte, anser det for det vigtigste at blive af med smerte og ubehag. Så tager man piller og medicin ligesom du gør, indtil man rammer noget, som hjælper.

Bivirkninger og skader tænker man ikke så meget på. Man forstår ikke altid, at der i forbindelse med sygdom ofte er brug for ændring af livsstil og vaner. Det har du heldigvis fået øje på, hjulpet af din læge.

Mange stoler udelukkende på medicin. Derfor fortsætter ondet. Man forstår ikke, at i rigtig mange tilfælde helbreder medicinen ikke. Den afhjælper kun symptomerne.

Du siger, at nogle kikker underligt på dig, når du ofte går til forbøn. Sæt dig ud over det, selv om det er ubehageligt.

Nu lidt om Bibelens sundheds-love, som du efterspørger:

De love er bl.a. i Jesu undervisning, og de love har en mægtig helbredende kraft. Vi oplever det bl.a. i forbindelse med bøn, med forbøn, med håndspålæggelse og i forbindelse med oliesalving. Men vi oplever desuden også Guds kraft i syndsbekendelsen.

Jeg har set nogle få helbredelse alene ved syndsbekendelse. Syndsbekendelsen kan nemlig være den måde, hvorpå årsagen til sygdom kommer frem i lyset.

Til sidst vil jeg lige nævne, at en åndelig årsag til sygdom finder man ikke altid. Nogle gange er man bare gammeldags syg.

Man skal også huske, at de raske ikke altid lever rigtigt, og de syge altid lever forkert. De syge er ikke større syndere end de raske. Det skal huskes.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

OPLEVELSER:

Kære Orla
Tak for den salvedug, du sendte til mig i Jesu navn.

Den har bevirket, at det nu går så godt med mine ben. Smerterne er væk. Jeg læser trofast din Brevkasse. Jeg ønsker dig et godt efterår.
Hilsen fra
H.

Hej Orla
Tak, tak, tak for din tjeneste for Herren. Er rigtig glad og takker Gud så meget for din tjeneste. Jeg har oplevet så meget forløsning og indre lægedom på det sidste.
Kh. A.